Beijings satsning

Politiken fredag: Et vigtigt olympisk motto lyder: Det vigtigste er ikke at vinde, men at være med. Men Beijings kampagne for OL 2008 synes præget af et andet motto: Det vigtigste er ikke at vinde legene, men at få lov at arrangere dem. For enhver pris. Beijing er den kandidat ud af de fem ansøgerbyer, der har brugt flest penge på at få legene 2008. Og der skal bruges mange flere, hvis dagens afstemning falder ud til byens fordel. Officielt ligger budgettet på ca. 14 milliarder kroner. Indtægterne anslås at blive noget højere. I virkeligheden har Kinas ledere tænkt sig at satse et langt højere beløb på at modernisere landets hovedstad. Ingen i Beijing kan undgå at bemærke hovedstadens kompromisløse engagement for at få legene. Reklamer for legene har i løbet af det sidste års tid helt overtaget gadebilledet. Andre forberedelser er meget bemærkelsesværdige. Hele kvarterer er jævnet med jorden, og nye ottesporede trafikårer anlægges. Flere af de store projekter for at forbedre infrastrukturen ville før eller siden blive sat i gang alligevel. Nu er de kommet i gang nogle år tidligere på grund af OL-ansøgningen. Hensigten er at overbevise de delegerede fra den Internationale Olympiske Komité, IOC, om, at den svære forurening og trafikproblemerne vil være klaret om syv år. I højere grad end tidligere - Beijing søgte også om værtskabet for OL 2000 - ansætter kineserne denne gang udenlandske reklamebureauer og konsulentfirmaer for at skabe en professionel kampagne. Malet græs De kinesiske ledere formidler et billede af den fremtidige og moderniserede hovedstad som en fuldt ud kompetent idrætsarrangør. De nationalistiske og politiske overtoner er ikke så påfaldende denne gang. Men den hede vilje til at få legene fører også til overdrivelser - som når tørt græs midt om vinteren bliver malet grønt til IOC-medlemmernes besøg i februar. Vinder Beijing, skal byen bygge idrætsanlæg for 17 mia. kr., mens 104 mio. går til at bygge en frodig hovedstad med 12.000 hektar grønne områder. 75 procent af al energi, som skal bruges, skal komme fra rene kilder. Derudover vil kineserne bruge 182 mia. kr. på ny infrastruktur - over 50 projekter, inklusive nye veje, tunnelbanelinier og et hurtigtog fra lufthavnen. Mange udenlandske virksomheder ønsker, at heldet er med kineserne. De håber på store ordrer eller bare øget salg. Blandt de, der har givet Beijing penge til ansøgningen, er General Motors, Xerox, Proctor & Gamble, Acer, Heineken, Fuji og den danske virksomhed Mærsk. Menneskerettigheder Kinas akilleshæl i forbindelse med ansøgningen er regimets manglende respekt for menneskerettighederne. »Der er ikke sket fremskridt med hensyn til menneskerettigheder, behandlingen af systemkritikere og Falun Gong eller kontrollen med korrupte ledere«, siger systemkritikeren Dai Qing om udviklingen i ansøgningsperioden. Andre ser et mere sammensat billede. »For fem år siden kunne vi ikke kritisere en lyssky lokal leder i medierne, men i dag er aviserne fulde af angreb på statstjenestemænd hver eneste dag«, påpeger Beijings viceborgmester Liu Jingmin. Generelt er der ingen tvivl om, at det store flertal af de 1,3 milliarder kinesere har fået meget mere frihed i hverdagen. I dag kan de for eksempel selv vælge karriere og bestemme, hvor de vil bo. Tidligere bestemte partiet alt. Partiets tro tjenere stikker heller ikke konstant næsen i folks privatliv. Lovgivningsmæssigt gennemføres der også store reformer, og intellektuelle i diverse tænketanke diskuterer tilmed politiske reformer. Men i praksis går det på mange områder den modsatte vej. Antallet af henrettelser er steget voldsomt i år. Alene i de seneste tre måneder har Kina ifølge Amnesty International henrettet 1.781 personer. Forfølgelsen af politiske dissidenter, tilhængere af meditationsbevægelsen Falun Gong, visse præster og andre religiøse grupper samt tibetanske aktivister er andre områder, hvor presset er øget snarere end lettet i de senere år. Regimets skyggesider til trods har det folket bag sig, når det gælder OL-ansøgningen. En meningsmåling viser, at 94 procent af byens indbyggere støtter den. Selv om mange af de interviewede føler ubehag ved at sige nej - kinesere er ikke vant til opinionsundersøgelser - er resultatet ikke til at tage fejl af. Hvem ville for eksempel sige nej til renere luft. Taxichauffører håber på øget turisme. Derfor underkaster de sig kravet om at lære mindst 100 sætninger på engelsk. De håber, at de i juli måned 2008 vil kunne sige »Welcome to Beijing« til verdens idrætsfolk.