Da Srebrenica blev prisgivet

Politiken fredag: Fra begyndelsen af juli havde bosnisk-serbiske styrker belejret Srebrenica, hvortil titusinder var flygtet fra tidligere serbiske offensiver i det nordøstlige Bosnien. Byen var kun under beskyttelse af let bevæbnede hollandske SFOR-soldater. Da serberne begyndte at beskyde byen, bad muslimske krigere om at få de våben tilbage, som de havde afleveret til de fredsbevarende styrker. Det blev afslået. Den 9. juli intensiveres de serbiske beskydninger, og tusinder flygtede ind i byen fra sydlige lejre foran de fremrykkende serbere, der angreb de hollandske observatørposter og tog hollandske soldater som gidsler. 10. juli anmodede den hollandske kommandant, oberst Tom Karremans, om luftstøtte, efter at de bosniske serbere havde skudt på de fredsbevarende styrkers poster og tæt ved flygtningecentre. FNs øverstkommanderende i området, general Bernard Janvier, afviste fra Sarajevo gentagne anmodninger fra Karremans, før luftstøtten endelig blev lovet. De serbiske angreb ophørte imidlertid, før NATO-flyene nåede frem. Flygtninge i panik Om aftenen var der panik blandt de tusindvis af flygtninge i byen og omkring de hollandske positioner. Karremans fortalte byens ledelse, at NATO-fly ville angribe serberne, hvis de ikke inden tidligt næste morgen havde trukket sig tilbage fra sikkerhedszonen. Ved tidsfristens udløb 11. juli kl. 6 om morgenen havde serberne ikke trukket sig tilbage. Omkring kl. 9 fik Karremans besked fra Sarajevo om, at hans anmodning om luftstøtte var fremsat på en forkert måde. En fornyet anmodning nåede Janvier kl. 10.30, men NATO-fly måtte vende tilbage til Italien for at tanke op efter at have været i luften fra tidsfristens udløb. Ved middagstid var over 20.000 flygtninge søgt til den hollandske base Potocari. Kl. 14.30 kastede to hollandske F-16-fly to bomber mod serbiske positioner, men luftangrebet blev indstillet, da serberne truede med at dræbe de hollandske gidsler og bombe flygtningelejre. Den bosnisk-serbiske kommandant, general Ratko Mladic, gik to timer senere ind i Srebrenica med sine soldater og serbiske tv-hold. Om aftenen overbragte Mladic et ultimatum til Karremans: Muslimerne skulle aflevere deres våben, hvis han skulle skåne deres liv. 12. juli ankom serbiske busser for at bringe kvinder og børn til muslimsk territorium. Serberne skilte alle mænd fra 12 til 77 år fra til 'forhør om formodede krigsforbrydelser'. Omkring 15.000 muslimske krigere og civile var natten før blevet beskudt under flugt fra byen gennem bjergene. Nogle overgav sig, efter at serberne via megafoner havde lovet dem frit lejde. 13. juli blev de første ubevæbnede muslimer dræbt i et lager i den nærliggende landsby Kravica, og de fredsbevarende styrker udvekslede omkring 5.000 muslimer med 14 hollandske soldater. Dagen efter blev mindst 1.000 mænd skudt ved Bratunac, 8 km fra Srebrenica. Massakrer I de følgende dage fortsatte de systematiske massakrer forskellige steder i omegnen. Muslimske mænd og drenge, der var blevet holdt indespærret i sportshaller og andre bygninger, blev kørt ud til henrettelsespladserne på lastbiler og mejet ned af soldater. En del blev tævet til døde. Mange andre blev dræbt, da de forsøgte at nå gennem skovene til det nærmeste muslimsk-kontrollerede område ved Tuzla. Serberne brugte blandt andet de FN-hjelme og uniformer, de havde taget fra de hollandske soldater, til at lokke muslimer ud af skoven og derefter dræbe dem. 16. juli kom de første rapporter om massakrer, da de første overlevende ankom til muslimsk område efter en lang march fra Srebrenica. Kort tid efter forlød fra USA, at amerikanske overvågningssatellitter havde sporet store nygravede områder ved byen, der tydede på massegrave. Det førte til spekulationer om, at det amerikanske luftvåbens efterretningstjeneste også havde kunnet følge massakrerne, så det ville have været muligt at gribe ind også efter Srebrenicas fald og i hvert fald begrænse ofrenes antal. Af de op mod 8.000 muslimske ofre er op mod 2.500 hentet op af massegrave, og der er lokaliseret massegrave, der menes at indholde næsten lige så mange lig.