Politiken tirsdag: En fredsaftale for Makedonien blev underskrevet i går, selv om de blodigste kampe i den seks måneder lange væbnede konflikt mellem makedonske sikkerhedsstyrker og oprørsbevægelsen UCK gik umiddelbart forud. Den seneste uge har krævet op til 30 af de anslået omkring 100 dødsofre i konflikten. Og selv om Makedoniens regering søndag aften erklærede ensidig våbenhvile, fortsatte kampe flere steder i landet natten igennem og i går. De fire største partier - to slaviske og to albansk-makedonske - underskrev aftalen under ringe direkte mediebevågenhed. Regeringen forbød direkte tv-transmission af frygt for, at det ville fremprovokere nye demonstrationer imod fredsaftalen. Formentlig for at tækkes en rabiat nationalistisk stemning fortsatte den makedonske regerings hårde anklager imod Vesten op til underskrivelsen af fredsaftalen. Makedoniens ministerpræsident, Ljupco Georgievski, anklagede søndag NATO og KFOR for at være direkte ansvarlige for albanske ekstremisters optræden. Han udtrykte forundring over, at NATO og KFOR »ser passivt til«, mens suverænt land erobres »med det formål at skabe et Storalbanien«. Der hersker usikkerhed om UCK, der ikke deltog i fredsforhandlingernr, vil respektere aftalen. Det sagde UCK-kommandant Shpati imidlertid i går til nyhedsbureauer, at oprørerne vil, men iagttagere i Skopje peger på, at UCK er splittet i flere fraktioner, hvoraf de seneste dages mest kampivrige næppe vil aflevere deres våben frivilligt. Makedoniens indenrigsminister, Ljube Boskovski, er blandt de lidet fredsvillige på den slavisk makedonske side. Han sagde i går til det makedonske nyhedsbureau MIA, at regeringen bør »indlede sin største offensiv nogensinde for at nedkæmpe terroristerne«. Fredsaftalens endelige ordlyd er ikke offentliggjort, men følgende er kendt om indholdet: Albansk sprog får begrænset officiel status og skal kunne bruges i parlamentet og i magtorganer i alle områder med mindst 20 pct. albanere. Albaneres identitetskort skal udformes på både albansk og makedonsk. Flere albanere i politi 1.000 albanere skal inddrages i politikorpset for at bringe deres andel i overensstemmelse med albanernes befolkningsandel inden juli 2003. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) skal varetage deres uddannelse. Staten skal afsætte midler til uddannelse i sprog, der tales af mindst 20 procent af befolkningen. Albanerne udgør omkring 30 procent. Forfatningen ændres, så den refererer til »borgere i republikken Makedonien«, i stedet for som hidtil som makedonernes land med en liste over minoriteter. Forfatningen skal også referere til islam og den katolske kirke ved siden af den ortodokse makedonske kirke. Det makedonske parlament har 45 dage til at ratificere aftalen. Det kræver to tredjedels flertal, fordi den indebærer ændring af forfatningen. NATOs generalsekretær, George Robertson, der var blandt gæsterne ved underskrivelsen, sagde »at der er lang vej igen«, før freden er sikret, men han advarede imod at underkende det »historiske fremskridt«, der er sket med underskrivelse af fredsaftalen. Ingen makedonsk begjstring Aftalen får ikke mange pæne ord med på vejen i etnisk makedonsk presse. Avisen Vecer skriver: »Pardew og Leotard (USAs og EUs udsendinge. red.) besluttede sig for den mindste modstand. Da det ikke lykkedes dem at knække den hårde nød (den albanske side), knækkede de i stedet den blødere nød (den makedonske side)«. Internationale nyhedsbureauer meldte i går om, at de fleste adspurgte makedonere levner fredsaftalen ringe chancer, men flere udtrykte dog håb om, at den kan bidrage til fred. Den seneste tid har set et nyt foruroligende træk i konflikten: mere brutalitet over for almindelige borgere. Fem makedonske vejarbejdere blev »torteret, seksult udnyttet og skamferet« af albanske oprørere, som i sidste uge tog dem til fange på hovedvejen mellem Skopje og Tetovo, oplyser den internationale menneskerettighedsorganisation, Human Rights Watch (HRW). Ifølge HRW er der tale om »et stadig tydeligere mønster« af albanske kidnapninger af civile slaviske makedonere. HRW har beviser for mindst 14 af den slags tilfælde inden for den sidste måned. »Det startede med voldsomme bank. Så brugte oprørerne en kniv til at skrive bogstaver på makedonernes rygge og skære dem andre steder på kroppen. En af oprørerne tvang mændene til oralsex på hinanden.«, skriver HRW om behandlingen af de fire bygningsarbejdere. Uvisse skæbner Der er samtidig adskillige eksempler på forsvundne albanere, hvis skæbne ingen kan gøre rede for. »Vold kan ikke vinde og må ikke tillades at vinde«, sagde Robertson i går i Skopje.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























