Politiken mandag: Politikere fra begge sider af det politiske spektrum i Israel har i weekenden fremlagt forslag til en fysisk adskillelse af israelere og palæstinensere i form af et elektronisk hegn mellem Israel og de palæstinensiske områder på Vestbredden. Der er allerede et trådhegn mellem Israel og Gaza-området. Forslagene vil indebære israelsk tilbagetrækning fra Vestbredden og nedlæggelse af israelske bosættelser på den forkerte side af hegnet. »Det ser jo ikke ud til, at der kommer en snarlig løsning, derfor må vi koncentrere os om at sætte vores egne grænser«, forklarede Israels industriminister Daliya Itzik i går. Hun er fra Arbejderpartiet og står den tidligere ministerpræsident Ehud Barak meget nær. Bred folkebevægelse Ifølge weekendens israelske aviser har en række parlamentarikere fra ministerpræsident Ariel Sharons parti Likud og Arbejderpartiet hver især og sammen planer om at starte en bred folkebevægelse til fordel for ensidig adskillelse. Planerne går i store træk ud på, at Israel på eget initiativ skal bygge et elektronisk overvåget grænsehegn mellem Israel og Vestbredden. Politikerne er ikke helt enige om, hvor hegnet skal gå, men de er enige om, at et sådant hegn først og fremmest er nødvendigt for fysisk at holde selvmordsterroristerne væk fra Israels befolkningscentre. Ifølge industriminister Daliya Itzik vil hegnet ikke opfylde palæstinensernes krav til en fremtidig israelsk-palæstinensisk grænse. Hegnet skal derimod demonstrere det israelske samfunds beslutning om, hvor meget palæstinensisk land, Israel fortsat vil kontrollere. Og grænsehegnet vil tvinge israelske bosættere, der kommer til at bo uden for hegnet, til at flytte. »Det vil være en ordre fra staten af hensyn til deres sikkerhed«, siger industriminister Itzik i en afvisning af bosætternes protest mod at skulle forlade deres hjem og rykke inden for et eventuelt grænsehegn. Sharon imod Ministerpræsident Ariel Sharon er heller ikke tilhænger af planerne om et hegn. Han har erklæret, at han ikke vil flytte så meget som en eneste fjerntliggende bosættelse. Men folkene bag planen om ensidig adskillelse siger, at deres undersøgelser viser, at de vil få støtte fra mindst 40 pct. af højrefløjens vælgere og størstedelen af venstrefløjen. Et grænsehegn vil også lukke for tilgangen af arbejdskraft fra de palæstinensiske områder. For et år siden arbejdede 150.000-200.000 palæstinensere i Israel, hovedsagelig inden for landbrug, byggeri og i servicesektoren, men siden intifadaen begyndte for snart 11 måneder siden, har ingen palæstinensere kunnet komme på arbejde i Israel. Og i dag ville de næppe have arbejdspladser at vende tilbage til - selv i tilfælde af en løsning på konflikten. Israels økonomi er i krise, og arbejdsløsheden er i den seneste opgørelse, offentliggjort i sidste uge, steget til over 11 procent. Det er den højeste arbejdsløshedsprocent nogensinde i Israel. I de hårdest ramte arabiske byer i landet er tallet på over 22 procent Det er både intifadaen og den generelle recession, der har gjort, at Israels nationalprodukt er faldende. Importen er gået i stå, og hver dag lukkes hoteller og virksomheder. Nye sammenstød I de sidste dage er sammenstødene mellem israelske soldater og palæstinensere blusset op igen oven på den afmatning, der fulgte de to palæstinensiske selvmordsattentater i sidste uge. I går blev en 13-årig palæstinensisk dreng dræbt af skud i Gaza og en 38-årig mand dræbt nær Nablus. Senere affyrede israelske helikoptere raketter mod en palæstinensisk politistation i Khan Yunis i Gaza som svar på palæstinensiske mortérangreb på israelske bosættelser i Gazastriben. I Hebron blev en israelsk officer såret under voldsomme skududvekslinger, og i Nablus kæmpede lægerne for at holde liv i en palæstinensisk dreng på blot syv måneder, der lørdag aften nær en israelsk vejspærring blev ramt af skud på bagsædet af den taxi, hans mor og han kørte i. På den diplomatiske front synes den egyptiske veterandiplomat Osama al-Baz på en lynrejse til USA at have vundet amerikansk tilslutning til et nyt egyptisk initiativ, der vil blive præsenteret i de nærmeste dage. Egyptens præsident Hosni Mubarak sendte i sidste uge al-Baz til USA for at forklare præsident George W. Bush, at Mellemøsten ikke kan leve med, at USA ikke vil tage aktiv del i en løsning af konflikten. Israels udenrigsminister Shimon Peres sagde lørdag, at han har fået grønt lys fra ministerpræsident Sharon til at mødes med Yassir Arafat. Peres har i de sidste dage offentliggjort et forslag om en trinvis våbenhvile. Den skal først indføres i de dele af det palæstinensiske område, hvor der er få sammenstød.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























