Stigende international våbenhandel

Politiken tirsdag: Selv om skiftende demokratiske og republikanske regeringer i USA har prædiket fred og fordragelighed på kloden, så tillader de fortsat amerikanske våbenfabrikanter og -handlere at bevæbne verden - især udviklingslandene. USA er suverænt verdens største våbeneksportør med 151 mia. kr. ud af 300 mia. i 2000. I årene efter Golfkrigen i 1991 steg den samlede omsætning, indtil den toppede i 1993. Bortset fra 1996 faldt våbenhandlen indtil 1998, da kurven blev vendt igen. På listen over dødens købmænd, som våbenhandlerne benævnes af menneskerettighedsgrupper og våbenkontrolorganisationer, kommer Rusland, Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Kina efter amerikanerne. Ingen når dog op på siden af USA. I 1999 var USAs våbeneksport på 105 mia. kr. Den dramatiske stigning til 151 mia. sidste år skyldes især et salg på 52 mia. kr. af 80 F-16 kampfly til De Forenede Emirater. Indien nummer to Emiraterne var førende blandt udviklingslandene, når det gælder våbenindkøb. I 2000 nåede De Forenede Emirater op på 60 mia. kr. efterfulgt af Indien med 39 mia. og Sydkorea med underskrevne kontrakter på 18,7 mia. kr. Udviklingslandene er i det hele taget de store aftagere af våben. 68 procent af USAs våbeneksport gik til de økonomisk trængte lande. Tallene stammer fra en rapport fra den amerikanske kongres, 'Conventional Arms Transfers to Developing Nations, 1993-2000', der ifølge avisen New York Times anses for at være en af de mest autoritative, når det gælder våbensalg. Den opdateres hvert år. Rapportens forfatter, Richard Grimmett, skriver i forordet, at udviklingslandene ikke alene udgør det største marked, men at markedet også er stigende: »På trods af globale forandringer siden afslutningen på den kolde krig fortsætter udviklingslandene med at være hovedmålet for udenlandske våbensalg, når det gælder konventionelle våbenleverandører«. Værdien af indgåede salgskontrakter til udviklingslandene løb sidste år op i 206 mia. kr., og det er det højeste siden 1994. Rusland følger trop Listens nummer to, Rusland, øgede også sin våbeneksport i 2000 til 62 mia. kr. Listen er upartisk, men præsident George W. Bush og hans regering vil uden tvivl undersøge den nøje for at se, om der er materiale, som de kan bruge i bestræbelserne på at få Rusland til et acceptere et amerikansk missilskjold og opsige den Anti-Ballistiske Missilaftale (ABM), en våbenbegrænsningsaftale f fra 1972. Amerikanerne overvejer flere måder, hvorpå de kan lokke og presse russerne til at acceptere et raketforsvar. Den ene vil være at købe dele til missilskjoldet i Rusland og dermed komme den trængte russiske økonomi til hjælp. Våbenrapporten afslører også, at russerne sælger store mængder våben til Iran og Irak. Rusland har solgt våben til Irak, mens det har været forbudt af FN-sanktioner. Et muligt pressionsmiddel for amerikanerne under forhandlingerne om missilskjoldet. Ruslands største aftagere er dog Indien og Kina. Moskva indgår aftaler om fælles produktion med de to lande, og det kan på lang sigt betyde, at inderne og kineserne selv overtager produktionen og fratager Rusland nødvendig udenlandsk valuta. Kinas våbensalg er faldet fra 21,9 mia. kr. i 1999 til 3,25 mia. i 2000 med Pakistan som den største køber. Rapporten advarer dog om, at kineserne kan udgøre en fare, når det gælder missiler, som flere udviklingslande er ivrige efter at få fat på.