Politiken fredag: Brasilien er som det første land i verden klar til at bryde de internationale regler om beskyttelse af patenter på aids-medicin. Landets sundhedsminister, Jose Serra, sagde onsdag, at et statsejet brasiliansk laboratorium er klar til at begynde fremstillingen af et kopiprodukt til aids-medicinen Viracept, som den schweiziske medicinalvareproducent Roche har patentrettighederne til. »Vi er ikke imod patenter, men mod misbrug af patenter«, sagde Jose Serra, da han meddelte regeringens beslutning. Jose Serra anklager Roche for at tage for høj pris for sin aids-medicin. Siden begyndelsen af året har de to parter ligget i forhandlinger om prisen på Viracept. De brasilianske sundhedsmyndigheder har krævet en prissænkning på 40 procent, Roche tilbød først 13 procent og senere 33 procent. Jose Serra siger, at Brasilien stadig er åben for et nyt tilbud, der lever op til de brasilianske krav, »men vi venter ikke længere, vi begynder fremstillingen med det samme«. Brasilianerne betaler i dag 14,50 kroner per Viracept-pille, men kan selv lave den for lidt under 5 kroner og regner med at kunne spare 280 millioner kroner om året på selv at producere medicinen. Viracept er den dyreste af den aids-medicin, brasilianerne anvender. Omkring februar næste år forventer brasilianerne at være oppe i fulde omdrejninger med produktionen af det nye kopiprodukt. Roche siger i en pressemeddelelse, at firmaet har fremsat et tilbud tæt på, hvad det brasilianske sundhedsministerium kræver, og fremhæver, at selskabet allerede har doneret medicin til behandling af børn med aids. 200.000 ramt af aids Brasilien regnes for det land i Latinamerika, der har det største antal aids-ramte: Omkring 200.000 er ramt af sygdommen. Landet fremhæves ofte for sit succesrige aids-program. Som eneste udviklingsland tilbyder Brasilien gratis livsforlængende medicin til alle landets aids-ramte, og på fire år er det lykkedes at halvere antallet af aids-relaterede dødsfald i Brasilien. Aids-epidemien spreder sig kun halvt så hurtigt, som eksperter forudsagde for ti år siden At det har været muligt at tilbyde gratis aids-medicin til alle aids-ramte, hænger sammen med, at landet har en udbredt kopiproduktion af aids-medicin. Af de 14 præparater, der i dag benyttes i aids-behandlingen, fremstiller det statsejede laboratorium Far-Manguinho kopier af de otte. Det betyder dels, at landet undgår at importere alle de dyre udenlandske medicinprodukter. Dels har truslen om lokal kopiproduktion af de resterende aids-vacciner været med til at presse priserne ned på denne importmedicin. Merck presset i pris Tidligere i år lykkedes det på den måde for den brasilianske sundhedsminister at presse prisen ned med to tredjedele på to typer aids-medicin fra verdens tredjestørste medicinalvareproducent, Merck & Co. Brasilien bruger årligt omkring 40.000 kroner per behandlet aids-patient, hvor den samme behandling i USA koster 100.000 kroner, og man anslår, at landet har sparet 4 milliarder kroner over de sidste fire år takket være lokal kopiproduktion af aids-medicin. Når Brasilien har kunnet komme af sted med sin kopiproduktion uden at få ballade med verdenshandelsorganisationen WTO, skyldes det, at den brasilianske kopiproduktion blev sat i gang, inden Brasilien trådte ind i WTO. Græsrødder mod USA Tidligere i år klagede USA til WTO og bad organisationen om at undersøge, om Brasilien brød licensrettigheder, men efter massiv kritik fra diverse græsrodsgrupper trak USA senere sin klage tilbage. I forhold til den brasilianske patentlovgivning er der ingen problemer med kopiproduktionen. Hvis et udenlandsk medicinalfirma ikke inden tre år har etableret lokal produktion i Brasilien af et nyt medicinpræparat, så er det tilladt at starte kopiproduktion af produktet. Af de 200.000 brasilianere, der er ramt af aids, bliver omkring en fjerdedel behandlet med Viracept. Det koster årligt brasilianerne 690 millioner kroner ud af et samlet aids-budget på 2,5 milliarder kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























