'Kursk' er på vej mod overfladen

Den sidste og mest risikable fase af hævningen af den forulykkede atomubåd er iværksat. Den 2.000 ton tunge ubåd ventes at dukke op af bølgerne i løbet af få dage og dermed sætte et foreløbigt punktum for en af Ruslands store tragedier. Mange troede ikke på det, da præsident Putin for godt et år siden svor over for de sørgende efterladte efter 118 omkomne søfolk, at 'Kursk' med alle ligene ville blive hævet op til overfladen igen. Ligene skulle, sagde præsidenten, begraves ordentligt, og årsagen til katastrofen 12. august skulle findes. Flere frygtelige ugers pinlige bortforklaringer og løgne fra de russiske myndigheders side - samt skandalen med, at Putin forblev på sit feriested i de første dage af tragedien - havde bestemt ikke øget russernes i forvejen minimale tillid til deres øvrighed. Katastrofen var et hårdt slag mod Putins popularitet, som sidste efterår blev bestormet af en stribe katastrofer. Branden i tv-tårnet i Moskva få uger senere, hele regioner uden strøm og varme i den værste vinter i mands minde, og senere enorme oversvømmelser især ved floden Lena, hvor byen Lensk blev skyllet bort. I et tydeligt forsøg på at genoprette befolkningens tillid har Putin trodset mange advarsler og insisteret på inden for en kort tidsfrist at sikre energiforsyningerne til denne vinter (hvilket efter sigende er lykkedes), genopbygge Lensk (hvilket netop er overstået) og hæve 'Kursk'. Milliardregning Sidste fase med hævningen af 'Kursk', der netop er gået i gang, er den farligste og den dyreste. Den samlede operation kommer til at koste den russiske statskasse 1,1 milliarder kroner. Både russiske og udenlandske miljøfolk advarer om, at der er risiko for radioaktiv forurening fra 'Kursk's atomreaktorer under operationen, og at eventuelle ueksploderede torpedoer kan eksplodere. Dette kan, hævder blandt andet den norske miljøorganisation Bellona, ske, når de 26 hydrauliske kraner på det gigantiske hollandske hævningsfartøj 'Giant 4' begynder at hæve skroget. Forinden har snesevis af dykkere dog i månedsvis arbejdet på at sikre hævningen, bl.a. ved at skære den forreste sektion, hvor torpedoerne befandt sig, fra. Denne sektion var så ødelagt, at den ikke ville kunne holde til det enorme pres, der opstår, når 'Giant 4' trækker de 2.000 ton metal op til overfladen og i dok. Vejret udsatte hævningen Oprindelig var det planlagt, at hævningen skulle foregå 15. september, men vejrforholdene i Barentshavet er særdeles vanskelige, og dykkerne arbejder på 107 meters dybde ved en temperatur nær frysepunktet. Det var også bebudet, at hævningen ville begynde i dag, men det har vist sig meget vanskeligt at fastgøre de 26 stålwirer fra 'Giant 4' i de dertil specielt lavede huller i 'Kursk'. De seneste dages storme har gjort det meget vanskeligt at holde 'Giant 4' i en præcis position over 'Kursk'. Tiden er knap, for den arktiske vinter sætter snart ind i området, og det hollandske firma Mammoet-Smit, som står for den praktiske del af operationen, bebudede i går, at hævningen i weekenden eller på mandag vil blive gennemført hurtigere end planlagt, hvis endnu en storm er under opsejling. Gådens løsning lurer Imens gættes der på, hvilke hemmeligheder 'Kursk' vil afsløre, når og hvis den kommer i dok i løbet af ugen. Stabschefen for Nordhavsflåden, viceadmiral Michail Motsak, siger direkte, at årsagen til katastrofen først bliver fundet, når 'Kursk' er på landjorden. Både den daværende forsvarsminister, flådechefen og chefen for Nordhavsflåden bad allerede 21. august sidste år om at blive fritaget for deres job. Vladimir Putin nægtede at acceptere deres opsigelser og henviste til, at der først måtte foretages en grundig undersøgelse af de egentlige årsager til katastrofen, inden nogen kunne blive stillet til ansvar. Problemet er bare, at første sektion af 'Kursk', hvor eksplosionen skete, forbliver på havets bund indtil næste år, hvor et udelukkende russisk mandskab vil redde resterne af den op. Indtil nu er 40 ton løse vragrester hentet op. De fleste tror på fejleksplosion Alligevel mener de fleste eksperter, at undersøgelseskommissionen allerede nu har materiale nok til at foretage en foreløbig konklusion. Og de fleste mener, at der var tale om en fejleksplosion i en af torpedoerne, som frembragte en kædereaktion i resten af torpedoerne og brand i store dele af ubåden. Foruden 'Giant 4' og dens forsyningsfartøjer samt miljøkontrolskibe deltager ni russiske krigsskibe i operationen, som også menes overvåget af blandt andet ubåde fra flere NATO-lande.