Førende politikere fra det tyske miljøparti De Grønne kræver et midlertidigt stop for bombeangreb på Afghanistan for at muliggøre humanitære hjælpeaktioner. De Grønnes regeringspartnere i det socialdemokratiske parti SPD afviser skarpt kravet. Claudia Roth, der er den ene af De Grønnes to partiledere, sagde, at det ville være meningsfuldt at gøre et ophold i de amerikansk-britiske bombardementer af Taleban-regimet efter otte dage. Hun henviste til, at FNs menneskerettighedskommissær, Mary Robinson, fredag foreslog en pause i luftangrebene som støtte for hjælpeaktioner for civilbefolkningen. »Tiden er inde til et bombestop. Der er behov for andre prioriteringer nu«, sagde Roth, der er på linie med flere andre markante medlemmer af De Grønne - deriblandt de parlamentariske gruppeledere, Rezzo Schlauch og Kerstin Müller. Tysk sandkasse Ledelsen i socialdemokratiet vendte sig imidlertid skarpt imod Roth og hendes to partifæller og afviste kategorisk kravet. »Tyskland skal ikke komme med forskrifter over for USA i kampen mod terrorisme«, sagde SPDs generalsekretær, Franz Müntefering. Også forbundskansler Gerhard Schröder kritiserede De Grønnes partileder ved et møde i SPD-ledelsen. »Strategien i kampen mod terrorisme må overlades til USA. Det giver derfor ikke nogen mening, at man herfra den tyske 'sandkasse' siger, hvad den amerikanske generalstab kunne gøre bedre«, sagde Müntefering.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























