Energiaftale med Saudi-Arabien

Otte store vestlige olieselskaber er tæt på at indgå en omfattende aftale om udvinding af gas i Saudi-Arabien. Det er en aftale til en værdi af omkring 50 mia. dollar (ca. 425 mia. kr.), og det er første gang i over 25 år, at udenlandske selskaber investerer i Saudi-Arabiens energisektor. En foreløbig aftale om gasudvindingen blev indgået i juni. Den endelige aftale ventes underskrevet inden årets udgang, skriver nyhedsmagasinet The Middle East. De afsluttende forhandlinger om gasaftalen kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Saudi-Arabien og Vesten, specielt USA, er på en hård prøve på grund af krigen mod terrorisme. Over halvdelen af de terrorister, der 11. september kaprede passagerfly i USA og torpederede World Trade Center og Pentagon, var saudiarabere, den formodede bagmand bag attentatet, Osama bin laden er fra Saudi-Arabien, store dele af det stærkt islamiske Saudi-Arabien er imod USA's krig mod Taleban i Afghanistan, og der har været kritik af, at Saudi-Arabien ikke har gjort nok for at bremse pengeoverførsler til terrorgrupper. Samtidig har Saudi-Arabien forbudt USA at anvende saudiske baser til krigen. Amerikanerne ville formentlig tale dunder eller det, der er værre, til et hvilket som helst andet land med sådan en rolle i den nuværende spændte situation, men præsident George W. Bushs regering har været afdæmpet i sin kritik og sagt, at Saudi-Arabien samarbejder. Besudler islam USA fordømmes hovedsagelig, fordi amerikanerne støtter Israel, og fordi USA ifølge Osama bin Laden og mange saudiarabere holder Saud-familien ved magten i Riyadh og bl.a. har 6.000 soldater udstationeret i landet, der huser islams to helligste steder, Mekka og Medina. Siden soldaterne kom til landet i forbindelse med Iraks besættelse af Kuwait i 1990, har Osama bin Laden kritiseret kongehuset for at »besudle islam« ved at tillade »vantro på hellig jord«. Wahhabipræster har også udstedt fatwaer imod amerikanerne. Under den igangværende krise har der været en bemærkelsesværdig tavshed om aftalerne om gasudvinding. Når aftalerne er indgået, vil de betyde, at USA får langt mere indflydelse på landets ressourcer og kommer markant mere til stede i landet på det økonomiske område. Blandt de otte olieselskaber er fem amerikanske, nemlig ExxonMobil, Marathon, Occidental, Phillips og Conoco. De tre øvrige er TotalFinaElf fra Frankrig, britiske BP samt det hollandske Shell. 23. september, da USA og Storbritannien endnu ikke havde angrebet Afghanistan, skrev det britiske nyhedsbureau Reuters, at der blandt alle involverede i projektet blot blev sagt 'business as usual', når der blev spurgt, om aftalen er i fare på grund af terrorattentaterne. En unavngiven arabisk kommentator siger til The Middle East, at det strategiske forhold mellem Saudi-Arabien og USA formentlig ikke vil tage skade af krisen. »Dette er et dybt strategisk forhold, der er uafhængigt. Saudi-Arabien har ikke synspunkter, der er 100 procent identiske med amerikanernes. Og de nylige saudiarabiske erklæringer rettet mod USA har ikke afsæt i fjendskab. Det er holdninger, der er designet til at beskytte Saudi-Arabiens status som islams vogter«, siger han. Forholdet mellem de to lande har været gennem mange prøvelser, siden forbindelserne blev etableret for 50 år siden. Men de økonomiske bånd, USA's og Vestens afhængighed af olie og Saudi-Arabiens behov for penge og sikkerhed, har overvundet uoverensstemmelser. Dør til oliesektoren Den nye aftale bliver den første udenlandske investering i landets energisektor, siden Saudi-Arabien nationaliserede energiindustrien i 1975 under dønningerne efter den israelsk-arabiske krig i 1973 og olieembargoen. Frem til 1975 administrerede de amerikanske selskaber Exxon, Mobil, Chevron og Texaco den saudiske olieindustri som en del af Det Arabisk-Amerikanske Olieselskab. Siden da har de amerikanske selskaber ikke lagt skjul på, at de ønskede at vende tilbage til landet, der er verdens største olieeksportør, og som råder over omkring en fjerdedel af verdens kendte oliereserver. Og nu da USA har en række ledere med baggrund i oliebranchen, herunder præsident Bush og vicepræsident Dick Cheney, ser det ud til at lykkes. Det er tre store naturgasfelter, der skal udvikles. De fylder omkring 440.000 kvadratkilometer og ligger i den østlige del af landet, i den nordlige del ved Det Røde Hav samt i den sydøstlige del af landet, der næsten er lige så stort som Vesteuropa. Hele projektet kaldes Det Nationale Gasinitiativ og gennemføres med det nationale saudiarabiske olieselskab Saudi Aramco som partner i en periode på 30 år. Ud over selve udvindingen af gas skal der også bygges infrastruktur og kraftværker til naturgas, hvilket skal frigøre mere saudiarabisk olie til eksport, ligesom projekterne skal skabe arbejdspladser til den voksende befolkning i landet. De vestlige selskaber er fortsat udelukkede fra oliesektoren, men The Middle East påpeger, at selskaberne tydeligvis sætter næsen op efter, at gasprojektet skal åbne døren for dem.