To eksplosioner ryster Kabul i nyt amerikansk angreb

To amerikanske helikoptere fløj tidligt mandag over Kabul, samtidig med at to eksplosioner rystede den afghanske hovedstad. Eksplosionerne indtraf omkring kl. 05 lokal tid. Den afghanske Taleban-milits undlod at svare igen med antiluftskyts. Kabul har på det seneste været skånet for de værste amerikanske luftangreb, som nu er koncentreret omkring Talebans frontlinjer nord for hovedstaden og i det nordøstlige Afghanistan. Faldende fransk støtte til USAs krig I Frankrig svinder støtten til den amerikansk-ledede krig mod terrorisme. Ifølge en meningsmåling foretaget for tv-kanalen 'France 3' og 'France Info Radio' støtter 51 procent af franskmændene USA's angreb på Afghanistan, mens 36 procent er imod. Ligesom det har været tilfældet i mange andre europæiske lande, er der tale om et skarpt fransk fald i støtten til krigen mod Taleban-styret og terrornetværket al-Qaeda. I oktober var 66 procent for angrebet, mens kun 29 procent var imod. Udenrigsminister nedtoner Frankrigs udenrigsminister, Hubert Vedrine, nedtonede sent søndag meningsmålingens betydning. »Tingene sker ikke altid på den måde, vi forventer. Ingen har sagt, at det her ville være hurtigt og let«, sagde Vedrine i en kommentar. Landangreb nært forestående Krigen er langt fra ovre. Amerikanske og britiske tropper ventes inden for kort tid at foretage et angreb ind i Talebans område i Afghanistan. Formålet er at skabe et brohoved, hvorfra der kan sendes mad og anden nødhjælp til civile afghanere, inden vinteren om få uger lægger sig over landet.Til næste forår kan brohovedet så bruges som udgangspunkt for et større landangreb, hvis Taleban-bevægelsen ikke er faldet eller har udleveret Osama bin Laden inden da. De amerikanske og britiske styrker er ikke talstærke nok til et angreb på egen hånd. De skal hjælpe soldater fra Den Nordlige Alliance, som trods USA's bombardementer af Talebans stillinger gennem fire uger ikke har vist nævneværdige militære resultater. Fremstød i nord Ifølge britiske iagttagere kan der blive tale om et fremstød mod provinshovedstaden Mazar-i-Sharif, som var Den Nordlige Alliances hovedstad, indtil Talebanbevægelsen erobrede den i 1998. »Det bliver en vigtig del af operationen, at vi kan finde måder at få humanitær hjælp ind i landet på«, siger den britiske forsvarsminister, Geoff Hoon, til avisen Sunday Times. Brohovedet skal forsynes fra Afghanistans nordlige nabo Usbekistan, som har de bedste adgangsveje. Men det er gennem et område, der i dag er besat af Taleban. Der er mindst 1.000 amerikanske specialtropper i Usbekistan, blandt dem specialister i bjerg-og vinterkrig. Lige så mange britiske tropper er i området, klar til at blive sat ind. Angrebets femte uge USA's luftkrig imod Taleban gik søndag ind i sin femte uge med angreb på Taleban-stillinger i det nordlige Afghanistan. Det er et problem, at bombardementerne hidtil ikke har væltet Talebanstyret, ligesom Talebans modstandere i Den Nordlige Alliance ikke har erobret større områder trods støtten fra luften. Alliancens eneste forsøg på en offensiv er slået tilbage af Taleban. Og det hidtil eneste amerikanske kommandoangreb, hvorfra der blev vist billeder på tv verden over, har ikke givet efterretningsoplysninger af værdi. Luftangrebene rammer også uskyldige civile afghanere, og det underminerer langsomt støtten til den amerikanske aktion. Derfor vil et mindre landangreb med et humanitært sigte i form af nødhjælp til flygtninge inde i Afghanistan kunne hæve moralen. Forårsoffensiv Brohovedet kan så bruges til base for kommandoangreb længere ind i Talebans område i vinterens løb, samtidig med at man opbygger forsyninger og flere landstyrker til en større aktion til foråret. Det vurderede en tidligere vicemarskal i det britiske luftvåben søndag i den britiske tv-kanal BBC. Chefen for den britiske forsvarsstab, admiral Michael Boyce, har tidligere advaret om, at britiske soldater skal forberede sig på at være i Afghanistan næste år ud. Det er der endnu længere udsigter til efter hans seneste udtalelse: »Den kolde krig imod kommunismen varede 50 år, og dette kan tage endnu længere tid«, sagde admiral Michael Boyce. Talrig styrke nødvendig Problemet er, at USA og Storbritannien skal sende både store mængder soldater og forsyninger til området. En forårsoffensiv vil kræve mindst 20.000 mand. Og til en storstilet landkrig skal Vesten bruge mange flere. Taleban og Osama bin Ladens netværk al-Qaeda menes at have omkring 55.000 mand i Afghanistan. Derfor skal de allierede stille med 150.000 mand for at være overtallig i størrelsesordenen tre til en. Og endnu flere, måske op til 300.000 mand, for at være »en overvældende styrke«, som det hed i den doktrin, der blev skabt af Colin Powell - forsvarschef under Golfkrigen og nu amerikansk udenrigsminister. USA's hemmelige strategi USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld, var i weekenden i Usbekistan, Tadsjikistan og Pakistan, men han afslørede intet om den amerikanske strategi. Han holder kortene tæt til kroppen sammen med sine to militære ledere, generalerne Richard Myers og Tommy Franks. Ledende britiske militærfolk er utilfredse med, at de ikke bliver informeret. »Amerikanerne afslører ikke deres strategi. Vi får at vide, hvad de vil have fra os, men de siger ikke hvorfor«, klager en ledende medarbejder i det britiske forsvarsministerium i Sunday Telegraph.