Små EU-lande klager over Blair

Med en klage over den britiske premierminister, Tony Blairs, egenrådige opførsel lagde Østrigs kansler, Wolfgang Schüssel, torsdag stemme til de små EU-landes voksende utilfredshed med de store EU-landes optræden i den internationale kamp mod terrorisme. Under et møde med de 15 EU-landes formand, Belgiens premierminister Guy Verhofstadt, torsdag i Bruxelles beklagede Wolfgang Schüssel på vegne af de otte mindste EU-lande, at Tony Blair søndag holdt et omstridt minitopmøde i London, hvor Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Holland og Belgien drøftede den USA-ledede militæraktion mod det afghanske Taliban-styre og Afghanistans fremtid. Rumlende utilfredshed Siden mødet i London har utilfredsheden rumlet i kredsen af små EU-lande, der føler, at de store lande lader hånt om den fælles front, som EU-landene ellers har lagt meget politisk energi i at danne i opgøret med international terrorisme efter terrorangrebene mod USA 11. september. »Det var en protest mod, at der skabes to klasser af medlemmer af den Europæiske Union, og det er bestemt ikke i overensstemmelse med holdånden (i EU, red.)«, siger Georg Possanner, talsmand ved Østrigs EU-repræsentation i Bruxelles. Han understreger, at de små lande accepterer, at de store lande, der deltager militært i aktionen i Afghanistan, mødes for at koordinere deres militære indsats, men at de små finder det undergravende for EU-samarbejdet, når en eksklusiv gruppe af medlemslande drøfter emner som Afghanistans fremtid, den humanitære bistand til landet og situationen i Mellemøsten, der alle er emner, der står centralt i de 15 EU-landes fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. »Schüssel kritiserede ikke Blair personligt. Det er ikke et spørgsmål om, hvad der er skidt eller godt, men om hvad der er rigtigt eller forkert. Og dette (mødet i London, red.) var forkert«, siger Georg Possanner. Sidste øjebliks invitationer De otte utilfredse lande er, foruden Østrig, Danmark, Sverige, Finland, Luxembourg, Irland, Grækenland og Portugal, som ikke var inviteret med til mødet i London - et møde, som i øvrigt fik et noget andet forløb, end Tony Blair oprindelig havde tænkt sig, fordi det i sidste øjeblik lykkedes flere landes ledere at presse sig til en invitation fra den britiske premierminister. Det gjaldt først og fremmest Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, og dennes spanske og hollandske kolleger. Derfor følte Blair sig også nødsaget til at invitere Belgiens Guy Verhofstadt i dennes egenskab af EU-formand samt EU's repræsentant i udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål, Javier Solana. Den portugisiske regering brokkede sig højlydt, og Verhofstadt afviste for sin del at deltage, før han havde kontaktet de øvrige små EU-lande, som Blair havde forbigået. Flere eksklusive topmøder Mødet i London blev opfattet som ekstra provokerende af de små EU-lande, fordi det kun er få uger siden, at Tyskland, Frankrig og Storbritannien holdt et lignende minitopmøde umiddelbart forud for et EU-topmøde i Gent i Belgien. Dengang var det især Silvio Berlusconi, der var fortørnet - dog ikke så meget på alle de forbigåede landes vegne som på egne vegne. Efter mødet i London advarede udenrigsminister Mogens Lykketoft mod at gøre eksklusive topmøder for de store lande til en mere etableret tradition i EU, fordi det ville give de små lande følelsen af at de blev holdt udenfor.