Klimaaftale kom på plads

Især japanerne får skylden for, at FN's klimaforhandlinger i Marrakesh i Marokko fik en mere dramatisk afslutning end ventet. I mere end et døgn blokerede landet for det kompromis, der kunne gøre de to ugers forhandlinger til en succes. Først sent natten til lørdag lykkedes det miljøministrene fra op imod 165 lande verden over at blive enige om en klimaaftale, som baner vejen for, at landene for alvor kan begynde at kæmpe imod de truende forandringer af Jordens klima. Nu kan landene ratificere klimaprotokollen fra Kyoto, så den kan træde i kraft næste år. EU er glad Formanden for EU's ministerråd, den belgiske miljøminister Olivier Deleuze, finder aftalen meget tilfredsstillende trods den hårde fødsel. »Vi ved, at det internationale klimapanel siger, at vi skal reducere CO2-udslippet med 50 procent. Nu har vi taget første skridt på 2,5 eller 3,5 procent, og Kyoto-protokollen eksisterer. Det er tilfredsstillende. Men aftalen er utilfredsstillende på to punkter, dels fordi vi måtte give indrømmelser på CO2-kreditterne, dels fordi USA ikke er med«, siger Olivier Deleuze. »Men nu er der ikke argumenter for at tøve med at ratificere«, mener han. Japan og Canada strittede imod Selv om udgangspunktet for forhandlingerne var en politisk aftale indgået i Bonn tidligere på året, blokerede Japan med hjælp fra Rusland, Canada og Australien til det sidste for at undgå nogle af de forpligtelser, der blev aftalt den gang. Forpligtelserne skulle i Marrakesh bygges ind i Kyoto-protokollen, der skal hjælpe industrilandene med at skære ned på deres udslip af CO2 og andre drivhusgasser. Det skal blandt andet ske ved at handle med CO2-kvoter. I sidste ende viste Canada sig at være mest besværlig. Uden særlige krav i slutspurten kæmpede landet simpelthen for at undgå en aftale. Japan kæmpede for at undgå nogle forpligtende krav i aftalen, som landet frygter at få problemer med. Det er blandt andet bestemmelsen om, at et land kan blive smidt ud af handelssystemet, hvis det ikke overholder reglerne, og Japans frygt for ikke at kunne handle CO2 med Rusland på grund af kravene til dataoplysninger om landenes rabatter på grund af CO2-optaget i skove og landbrugsjord. Indrømmelser til de genstridige Begge dele er blevet løst ved indrømmelser fra EU-landene og ulandene, der under hele forhandlingsforløbet i Marrakesh stået meget stejlt på, at Bonn-aftalen ikke kan genforhandles. Derfor blev Japans krav taget meget ilde op, men Japan har nu fået lovning på ikke at få problemer med de to sager, heller ikke selv om straffesystemet i Kyoto-protokollen senere bliver gjort juridisk bindende i stedet for som nu kun politisk bindende. OK aftale for Danmark Set fra et dansk synspunkt er aftalen ikke optimal, men den er heller ikke så dårlig, at Danmark ikke kan sige ja til den. »I Danmark må vi se klimakonventionen og Kyoto-Protokollen i et meget længere perspektiv end her og nu og de næste 10 år. Det har en stor symbolværdi, at de første regler træder i kraft, og der vil blive brug for at justere og skærpe dem hen ad vejen«, siger den lederen af den danske forhandlingsdelegation, kontorchef Thomas Becker, Energistyrelsen. Han forudser, at klimaproblemerne vil vise sig i form af folkevandringer, oversvømmelser og andre naturkatastrofer, der vil overbevise verdens lande om, at der er behov for at gøre mere. »Lad os nu bare komme i gang, så skal de bagstræberiske nok blive overbevist«, siger han. Thomas Becker mener, at de indrømmelser, der blev givet til sidst, ikke udvander Bonn-aftalen. For eksempel vil japanerne sandsynligvis overholde aftalen, selv om reglerne ikke er juridisk bindende. Milliardmarked venter For de danske virksomheder venter nye muligheder på et milliardmarked, når verdens lande skal til at beskære deres udslip af CO2. Det skærper efterspørgslen efter de grønne teknologier, der nedsætter udslippet af CO2 og andre drivhusgasser. Teknologier, som mange danske virksomheder er førende producenter af. Ikke mindst vindmølleindustrien kan få endnu mere kronede dage, når det internationale CO2-handelssystem bliver en realitet. Vestas har allerede leveret 30 vindmøller til et hollandsk pilotprojekt i Polen, der går ud på at handle med CO2. Et andet område, hvor Danmark er klar til at eksportere teknologi, er kraftvarme - altså anlæg fyret med naturgas eller biomasse, der producerer el og udnytter overskudsvarmen til fjernvarme.