Nordalliancen: Vi har Kandahar

Taleban-højborgen Kandahar i det sydlige Afghanistan er på den Nordlige Alliances hænder. Alliancens tropper er endnu ikke rykket ind i selve byen, men den kontrolleres af militsfolk, der tidligere kæmpede ved Talebans side, men som nu støtter den Nordlige Alliance, oplyser Nordalliancens eksilregerings ambassadør i Tadsjikistan, Said Ibragim Khikmat, til den arabiske tv-station al-Jazeera. Taleban-tropperne skal være flygtet fra byen, samtidig med at også Jalalabad i det sydøstlige Afghanistan faldt. En ledende amerikansk embedsmand sagde tidligere onsdag til CNN, at der var heftige kampe omkring Kandahar, og at byen snart ville falde. Nordalliancens påstand om at kontrollere Kandahar er endnu ikke bekræftet af andre kilder. Afghanske stammeledere i den pakistanske grænseby Quetta har telefonisk forsøgt at overtale Taleban-lederne i Kandahar til at give op. Men Talebans øverste leder, mullah Omar, har indtil videre kommanderet sine folk til at samle sig og kæmpe og ikke løbe omkring som 'hovedløse kyllinger', som det hed i en radiotale. Ifølge Taleban-kilder i Kandahar har Taleban oprettet stillinger omkring byen og bjergene i området. »Jeg er stadig i Kandahar, og jeg har ikke planer om at tage andre steder hen. Jeg opfordrer jer til at følge jeres ordre,« sagde Omar onsdag ifølge det afghanske nyhedsbureau AIP. Tidligere onsdag blev den vestlige by Herat indtaget af den Nordlige Alliance. Straw: Nettet strammes om bin Laden Den britiske udenrigsminister, Jack Straw, siger onsdag, at han er sikker på, at Osama bin Laden og resten af terror-toppen i al-Qaeda-netværket befinder sig i nærheden af Kandahar. FN: En politisk løsning haster FN har hævet tempoet med at få en politisk løsning på plads i Afghanistan, efter at Den Nordlige Alliance tirsdag morgen rykkede ind i Kabul. Målet er at sikre en stabil regering efter fem års Talebanstyre og samtidig undgå overgreb på befolkningen. En vanskelig opgave: Alliancens soldater har siden fredag plyndret, voldtaget og myrdet i den nordlige provinsby Mazar-i-Sharif. FN's Afghanistans-udsending, Lakhdar Brahimi, sagde i en tale til Sikkerhedsrådet, at FN's politiske personale er blevet bedt om straks at rejse til Kabul, og at hans stedfortræder, den spanske karrierediplomat Francesc Vendrell, som den første er ankommet til den afghanske hovedstad. Truende humanitær katastrofe Brahimi vil hurtigst muligt vil arrangere en konference, hvor alle afghanske fraktioner skal deltage, og han opfordrer det internationale samfund til at sende fødevarer og andre fornødenheder til den afghanske befolkning. Ellers risikerer millioner af afghanere at dø af sult, når vintersneen inden længe sætter ind. Internationalt Røde Kors meddelte onsdag morgen, at tre af organisationens medarbejdere er rejst til Kabul. De er de første udlændinge i byen, efter at Taleban bad alle udlændinge forlade landet i september. Kapløb om konference Den omtalte konference ventes at finde sted i De Forenede Arabiske Emirater eller muligvis i Geneve inden for den kommende uge. Og det bliver et kapløb med tiden, for kampen om magten efter talebanerne er allerede i fuld gang. Nordalliancens officielle leder, Burhanuddin Rabbani, der var præsident, indtil Taleban i 1996 erobrede Kabul, sagde onsdag morgen, at han vil vende tilbage til Kabul i løbet af onsdagen for at udnævne sig selv til leder af de områder, som Nordalliancen nu kontrollerer. Oprettelsen af et afghansk råd Brahimi, der er forhenværende udenrigsminister i Afghanistan, har foreslået oprettelsen af et bredt midlertidigt afghansk råd, der senere skal danne en overgangsregering i op til to år. Perioden skal bruges til at lave en forfatning til en ny regering. Den Nordlige Alliance lovede onsdag at afholde valg om to år. En forsamling af ældre stammeledere - en såkaldt 'Loya Jirga' - skal godkende overgangsregeringen og bemyndige den til at udarbejde en forfatning. Delte danske holdninger I mellemtiden kan det blive nødvendigt at lade en international, fredsbevarende styrke under FN eller NATO vogte freden i Afghanistan. Og her kan danske soldater måske komme på tale. Den danske forsvarsminister Jan Trøjborg (S) er postiv, og hans udmelding støttes umiddelbart af den konservative udenrigsordfører Per Stig Møller, der dog ikke finder det sandsynligt, at FN vil bede om danske soldater. »Jeg tror ikke, at vi bliver kaldt på, for jeg tror, at der bliver skabt en islamisk styrke under FN. Jeg tror ikke, at der bliver ret mange europæiske styrker og slet ingen amerikanske«, siger Per Stig Møller til Ritzau. Enhedslisten er imod Enhedslisten er »fuldstændig imod« at sende danske soldater af sted i den aktion, som pågår i Afghanistan. Der ligger ingen fredsaftale mellem Den nordlige Alliance og Taleban. Selv hvis der var en aftale mellem parterne at forsvare, ville det være meget unaturligt at sende danske soldater til Afghanistan, mener udenrigsordfører Søren Søndergaard. »Hvis der er et FN-mandat, støttes det af en stor del af verdens lande og i hvert fald af alle stormagter. Hvorfor så ikke tage nogle soldater fra steder, hvor der er en kulturel og sproglig baggrund, så folk kan fungere bedre«, siger han.