Britisk slagsmål om anti-terrorlov

Den britiske regerings forslag om at stramme antiterrorlovene møder modstand blandt Labours parlamentsmedlemmer, de konservative, de liberale demokrater og menneskerettighedsorganisationer. Men indenrigsminister David Blunkett er fast besluttet på at trumfe forslaget igennem, så myndighederne får mulighed for at tilbageholde terrormistænkte i et halvt år uden en retssag. Mindst 20 Labourmedlemmer i parlamentet vil protestere imod regeringens tilsidesættelse af den europæiske menneskerettighedskonvention. 'For nationens velbefindende' Ifølge lovforslaget sættes konventionens artikel fem, der garanterer retten til frihed og forbyder tilbageholdelse uden rettergang, ud af kraft. Det kan regeringen ifølge David Blunkett tillade sig ved at henvise til en undtagelsesregel i konventionen »i tilfælde af krig eller andre offentlige nødsituationer, der truer nationens velbefindende«. Den nye lov retter sig imod terrormistænkte udlændinge, som efter britisk lov ikke kan sendes tilbage til deres hjemland, fordi de risikerer at blive fængslet eller henrettet. Det gælder for eksempel folk fra Irak og Afghanistan. Flertal er stort Modstanderne i Labour vil sammen med parlamentsmedlemmer fra de liberale demokrater give tilbageholdte udlændinge mulighed for at prøve deres sag ved en domstol. Men Labourregeringens flertal er så stort, at den kan presse lovforslaget igennem i Underhuset. Loven skal derefter til behandling i Overhuset, og her kan de liberale demokrater og de konservative mønstre så mange stemmer, at de kan blokere for lovens ikrafttræden et år frem i tiden. En af modstanderne, Labourparlamentsmedlem Bob Marshall-Andrews, siger: »Ideen er at hælde bly i Overhusets kuglepenne. Det er for at give dem det nødvendige alibi til at ændre loven«. Bundet af partidisciplin Marshall-Andrews mener, at loven ville blive forkastet i Underhuset, hvis alle parlamentsmedlemmer fik lov at stemme frit, uden at være bundet af Labours partidisciplin. Indenrigsminister David Blunkett forsvarer lovstramningen som »yderst rimelig«: »En såret tiger, der er trængt op i en krog, er farligere end nogensinde. Det faktum, at vi har kontrol over to tredjedele af Afghanistan, har ikke fået terrortruslen til at forsvinde«, argumenterer David Blunkett. Advarsel mod lov Flere menneskerettighedsgrupper advarer mod loven. Lederen af organisationen Liberty, John Wadham, siger: »Forslaget om at tilbageholde folk er den værste del af et generelt oprørende og dårligt gennemtænkt lovforslag. Så snart nogle bliver tilbageholdt, vil vi indbringe sagen for den europæiske menneskerettighedsdomstol«. Regeringen hævder, at det kun er et fåtal, der vil blive berørt af den nye lov. Under golfkrigen tilbageholdt de britiske myndigheder mange irakere. Og for en snes år siden blev mistænkte tilhængere af den nordirske oprørsbevægelse, IRA, tilbageholdt i stor stil. Denne gang ventes aktionen at blive mere målrettet. Efterretningstjenesten MI5 har ifølge avisen The Guardian lavet en liste over de farligste muslimer, som myndighederne vil fængsle. Dømt for terror Der er en snes navne på listen, som anføres af den muslimske religiøse leder Abu Qatada. Han er fra Jordan, men er flygtet til Storbritannien, fordi han er dømt for bombeattentater i Jordan. Abu Qatada afviser at være forbundet med Osama bin Ladens al Qaeda-netværk, men han »respekterer« bin Laden for hans kamp for at befri Saudi-Arabien for islams fjender. En anden fremtrædende muslimsk leder i London, Omar Bakri Mohamed, er ikke på listen. Han anfører den omstridte al Muhajiroun-gruppe, men myndighederne er ikke ude efter en højtråbende person som Omar Bakri. Efterretningstjenestens mål er »dem, der i al stilfærdighed fortsætter deres terror-arbejde«, siger en embedsmand til The Guardian.