Italien blokerer terrorindsats

Terrorisme, mord, vold og racisme. Det er nogle af de forbrydelser, som EU-landene kan enes om er alvorlige nok til, at en borger skal kunne udleveres til retsforfølgelse i et andet EU-land. Ikke mindre end 33 forbrydelser er EU-landene blevet enige om skal være omfattet af den nye europæiske arrestordre. Næsten. For Italien har sat hælene i og vil have en meget kortere liste. Og det er især punkterne svindel og korruption, der irriterer italienerne og deres regeringsleder, Silvio Berlusconi, siger flere EU-kilder til Politiken. »Italien står helt alene med denne sag, og der er ingen, der vil hjælpe dem. Hvis Italien alene mod de 14 andre lande får forhindret, at korruption bliver optaget på listen, så bliver det meget pinligt for dem«, siger en EU-diplomat. Kort tidsfrist Problemet for de 14 andre EU-lande er, at listen over forbrydelser, som skal være omfattet af den nye arrestordre, skal ligge klar, inden EU's justitsministre mødes på torsdag. Det var et af de vigtigste krav fra EU's stats- og regeringschefer, da de i forrige måned holdt topmøde og annoncerede EU's svar mod terrorismen. Og listen kræver enighed mellem de 15 lande. »Det vil være en katastrofe, hvis vi ikke når det. Så vil man igen kunne sige, at EU ikke kan levere varen, når det gælder, ligesom på forsvarsområdet«, siger en EU-diplomat. Omfattende kritik Italien har i den senere tid været udsat for omfattende kritik på grund af en række nye love, der af kritikere i og uden for Italien opfattes som skræddersyede til at få Silvio Berlusconi til at slippe ud af det net af anklager og sager om korruption, som han har viklet sig ind i med sit finans-imperium Fininvest. Så sent som i sidste uge blev Italien kritiseret af Europaparlamentet for en ny lov, der gør det langt sværere for italienske undersøgelsesdommere at efterforske korruptionssager. Den italienske lov, der blev vedtaget i oktober, gør, at bevismaterialer fra andre lande skal igennem strenge bureaukratiske procedurer, inden de kan bruges i en sag. Uenige om appelmulighed Ud over problemerne med indholdet af listen forhandler de 15 EU-lande i disse dage intenst for at nå til enighed om, hvordan reglerne omkring udlevering skal udformes. Målet er, at en udleveringssag mellem to EU-lande ikke må tage mere end 90 dage. Men landene er uenige om, hvilke appelmuligheder en mistænkt skal have inden udleveringen. Det kompromis, der tegner sig nu, tyder på, at en mistænkt får én mulighed for at appellere, og hele processen stadig skal klares inden for de 90 dage. »Faren ved en frist på 90 dage er, at hvis landene ikke når det, så kan den mistænkte blive sluppet fri, og så er vi endnu dårligere stillet end med de nuværende regler om udlevering«, siger en EU-kilde.