Hånlig Milosevic afviser anklage om folkemord

Som efter et indstuderet manuskript reagerede en bister Slobodan Milosevic på samme måde som ved tidligere indledende retsmøder, da han tirsdag ved FN's krigsforbryderdomstol for første gang blev præsenteret for anklagen om folkemord i forbindelse med krigen i Bosnien 1992-95. Et syrligt smil Iført sit sædvanlige mørke jakkesæt, slips og blå skjorte kiggede den tidligere serbiske og jugoslaviske præsident flere gange utålmodigt på sit ur under den timelange oplæsning af anklageskriftet. Og med et syrligt smil lyttede han på retsformand Richard May, da dommeren derefter henvendte sig til ham: »De skal begrænse deres svar til skyldig eller ikke-skyldig. Anklagen lyder på folkemord. Hvad svarer De på den anklage? Skyldig eller ikke-skyldig?«. Slobodan Milosevic begyndte at svare, men ingen kunne høre ham. Dommer May bad ham om at tænde for sin mikrofon. Modvilligt adlød Milosevic: »Jeg vil sige til Dem, at det, vi lige har hørt, er den største absurditet. Jeg burde få anerkendelse for at have skabt fred i Bosnien - ikke krig. Ansvaret for krigen i Bosnien ligger hos de kræfter, som splittede Jugoslavien - og ikke serberne og den serbiske politik«. Anerkender ikke domstolen Det var tydeligt, at Milosevic lige så rituelt som ved de forrige retsmøder ville erklære, at han ikke anerkender Haagdomstolen, og at retssagen mod ham er politisk. Det fik retsformanden til at gribe hurtigt ind: »Hr. Milosevic, som De ved, skal De på dette tidspunkt kun erklære Dem skyldig eller ikke-skyldig. Det har De ikke ønsket. Derfor vil domstolen på Deres vegne erklære, at De erklærer Dem ikke-skyldig i alle dele af dette anklageskrift«. I forvejen er den tidligere frygtede leder på Balkan blevet præsenteret for anklager om forbrydelser mod menneskeheden, fordi han anses for at være hovedmanden bag den etniske udrensning af 170.000 kroater og adskillige massakrer i Kroatien i 1991-1992 samt deportationen af 800.000 kosovaalbanere, seksuelle overgreb og massakrer i Kosova i 1999. Men anklagen om folkemord er den mest alvorlige, der kan rejses ved FN-domstolen. Blandt andet er Milosevic anklaget for at være medansvarlig for massakren på næsten 8.000 civile bosniske muslimer i Srebrenica i sommeren 1995. Ved gårsdagens retsmøde forsøgte anklagemyndigheden at få de tre anklageskrifter samlet i en retssag med henvisning til, at alle krigene i det tidligere Jugoslavien i 1990'erne skyldtes, at Slobodan Milosevic havde en plan om at skabe et Storserbien. Men de tre dommere mente, at det var en for tynd begrundelse for at samle de tre sager. I stedet valgte de at slå Kroatien- og Bosnien-sagerne sammen til én sag og lade Kosovasagen køre separat. Det ventes, at de to retssager samlet kommer til at vare over tre år. Kosova-sagen indledes 12. februar næste år, mens retsopgøret omkring Kroatien og Bosnien tidligst begynder næste efterår.