Klyngebomber ramte forkert

Amerikanske bombeflys fejlskud med klyngebomber over Herat i Afghanistan har indirekte betydet, at en lokal FN minerydningskoordinator har været i overhængende livsfare. Desperate indbyggere mødte i slutningen af november op og truede FN-koordinatoren på livet til at fjerne et stort antal ueksploderede klyngebomber, som var landet i indbyggernes beboelseskvarter. Mohamed Saddiqi, der har ansvaret for at koordinere minerydningen i Herat regionen, sad alene tilbage på posten, da resten af Herat kontorets mineryddere var blevet evakueret. Mohamed Saddiqi er imidlertid ikke uddannet til at fjerne klyngebomber, men stillet overfor dødstruslerne havde Saddiqi ikke noget valg. Stemningen blandt indbyggerne var på kogepunktet, for ikke bare havde de amerikanske klyngebombardementer kostet familiemedlemmers liv, men det store antal ueksploderede klyngebomber, der lå tilbage i beboelseskvartererne betød også, at befolkningen var tvunget til at flygte fra deres hjem. De rettede deres vrede mod Saddiqi, der med livet som indsats fjernede over 200 ueksploderede bomber. Frederik Pålsson, der er leder af Danish Demining Groups aktiviteter i Afghanistan, betegner det som et mirakel, at Saddiqi slap fra opgaven med livet i behold: »Jeg er dybt imponeret over, at han havde held til at fjerne bomberne. Klyngebomber er meget svære at have med at gøre, fordi de både er følsomme overfor stød og rystelser. Det er meget vigtigt, at man behandler dem på den rigtige måde, så man ikke udløser sprængladningen«. Som miner Ueksploderede klyngebomber virker som miner, men har større sprængkraft end traditionelle antipersonel miner og fungerer samtidig som en brandbombe. For nyligt blev 2 mineryddere fra minerydningsorganisationen Halo Trust dræbt da de forsøgte at fjerne en klyngebombe. Efter truslerne mod Mohamed Saddiqi blev Frederik Pålsson selv kaldt til Herat af FN, blandt andet for at forestå uddannelsen af lokale mineryddere. Ifølge Dan Kelly, der er leder af FN's minerydningsprogram i Afghanistan, har ueksploderede klyngebomber også i mange andre byer skabt desperation blandt indbyggere. Som verdens mest minerede land har Afghanistan normalt en stærk bemanding af mineryddere. Men organisationer i landet har ikke umiddelbart været i stand til at klare problemerne med de ueksploderede klyngebomber. Dels var de fleste minerydningsfolk blevet evakueret i forbindelse med koalitionens angreb på Afghanistan. Dels har ingen af minerydderne i landet været uddannet til at fjerne klyngebomber, som aldrig før har været anvendt som våben i Afghanistan. Efter kamphandlingerne er blevet indstillet de fleste steder, er FN nu ved at omskole minerydderne til rydning af klyngebomber. Omkring 60 procent af af de mineryderer der skal omskoles er nu klar. Rydningen af klyngebomberne sker i et kapløb med tiden, fordi der ventes sne inden for de kommende uger. Når først sneen har lagt sig vil det være umuligt at fjerne klyngebomberne, der vil blive ekstra farlige for civilbefolkningen, når de ligger skjult under sneen. Dan Kelly forventer ikke at minerydderne kan nå at få fjernet klyngebomberne inden sneen kommer. Upræcist våben Klyngebomber bliver ofte af humanitære organisationer kritiseret for at være et meget upræcist våben. Nye undersøgelser af de amerikanske klyngebombers nedslag i Herat giver dokumentation for den påstand. Danish Demining Group, har sammen med en Schweizisk minerydningsorganisation og det regionale Herat kontor undersøgt for FN, hvor de amerikanske klyngebomber har ramt. Til hjælp for undersøgelserne havde det amerikanske militær på forhånd udpeget, hvilke mål de havde sigtet efter under deres klyngebombardementer. Minerydningsorganisationernes undersøgelser har imidlertid vist at et stort antal klyngebomber er ramt ved siden af de 3 militære mål, som amerikanerne havde angivet. Klyngebomberne har blandt andet ramt ned i private huse, haver, plantager, en fodboldbane og en vingård. I alt er der nu, ifølge oplysninger fra det amerikanske militær og fra minerydningsorganisationerne, registreret omkring 2500 ueksploderede bomber i Herat, som stammer fra de amerikanske klyngebomber. Ifølge oplysningerne fra minerydningsorganisationerne har klyngebombeangrebene i Herat kostet 20 mennesker livet, heraf var de 7 børn. Også i Kabul er der eksempler på fejlskud. Her har amerikanerne, ifølge Jørgen Sørensen fra Danish Demining Group, ved et tilfælde ramt 16 km. ved siden af det angivne mål.