Hård kritik af Australien

I Danmark vakte daværende indenrigsminister Karen Jespersens (S) forslag om at internere kriminelle asylansøgere på en øde ø opsigt. I Australien er sådanne lejre praksis, fortæller en irakisk asylansøger, som Politiken har mødt. »Jeg blev sammen med min familie kørt ud til en lejr midt i skoven. Den nærmeste by - en lille flække - lå 45 kilometer væk. Vi var omkring 7-800 mennesker i lejren. Der var så mange insekter i den fugtige varme, at vagterne om morgenen var nødt til at spule gulvet rent for dem«. Sådan fortalte en irakisk asylansøger om sit møde med Australien, da Politiken interviewede ham for tre måneder siden. Selv om de forhold, han flygtede fra, trods alt var værre, var han dybt chokeret over at blive spærret inde, så snart han kom til Australien. Fem måneder i lejr I næsten fem måneder opholdt han sig i interneringslejren Curtin. Også her var der jævnligt optræk til uroligheder som dem, der netop har fundet sted i Woomera-lejren i Australien. Begge lejre er placeret i afsidesliggende egne. Den irakiske flygtning fortalte, hvordan vagterne i lejren prøvede at undgå, at uroligheder kunne sprede sig fra en lejr til en anden. »Normalt var der stillet fjernsyn op flere steder i lejren. Men når nyhederne bragte indslag om uroligheder i de andre lejre, blev tv-apparaterne taget fra os, så der kun var ét i hele lejren«, fortalte han. Øde ø I Danmark vakte det stor opstandelse, da daværende indenrigsminister Karen Jespersen (S) forrige år foreslog, at kriminelle asylansøgere skulle spærres inde på en øde ø. I Australien har det imidlertid været fast praksis i mange år, at alle asylansøgere bliver spærret inde i lejre, indtil det er afgjort, om de kan få asyl. Den officielle begrundelse er, at de ellers ville have nemt ved at gå under jorden i det kæmpemæssige land. Store dele af befolkningen bakker op om denne politik, og det anfægter hverken regeringen eller befolkningens flertal, at Australien gentagne gange er blevet udsat for streng kritik. Både FN's Menneskerettighedskomité og FN's Flygtningekomité samt menneskerettighedsorganisationerne Amnesty International og Human Rights Watch har fordømt interneringslejrene. Krav om kontrolorgan Kritikken kulminerede i sidste uge, da 70 flygtninge- og menneskerettighedsorganisationer fra hele verden krævede, at der blev oprettet et uafhængigt kontrolorgan til at sikre, at FN's flygtningekonvention bliver overholdt. Kravet kom samtidig med, at 70 ministre fra forskellige lande var samlet i Genève for at fejre 50-året for konventionens tilblivelse. Begrundelsen for et sådant kontrolorgan var netop, at flere af de lande, der har skrevet under på konventionen, systematisk overtræder den. Her blev Australien i særlig grad nævnt på grund af interneringslejrene. Kritisk presse Australsk presse har jævnligt skrevet kritisk om lejrene, men arbejdet bliver besværliggjort af, at det er yderst sjældent, at journalister, menneskerettighedsaktivister eller selv politikere får adgang til lejrene. »Myndighederne siger ikke direkte nej, men de stiller så mange betingelser op, at det i realiteten bliver umuligt. Man skal både have tilladelse fra dem, der driver lejrene, plus immigrationsministeren selv og hans øverste embedsmænd. Ingen af dem vil give tilladelse til besøg samme dag«, sagde Stuart Webb, leder af Amnestys nationale flygtningeudvalg i Australien, til Politiken i september i år. I alt har Australien seks interneringslejre, der bliver drevet af det private selskab Australasian Correctional Management, hvis moderselskab driver private fængsler i både Australien og USA. Australien har i de seneste år oplevet en stigning i antallet af asylansøgere. Ifølge flygtninge, Politiken har talt med i Indonesien, mens de ventede på at blive sejlet til Australien af menneskesmuglere, skyldes det, at EU-landene har skærpet bevogtningen af sine ydre grænser. Derfor tager menneskesmuglere en lavere pris for at sende flygtninge til Australien. Genvalg på asylstramning Den australske premierminister, John Howard, sikrede sig i november genvalg ved at love stramninger af asylpolitikken. Dels sørgede han for at skærpe Australiens kystbevogtning, dels indgik han en aftale med den lille ø Nauru i Stillehavet om at internere nogle af de asylansøgere, som Australien ellers skulle have taget sig af. Til gengæld for den aftale slog Australien toppen af Naurus gæld til Australien. Også her blev Australien udsat for voldsom kritik, uden at det gjorde indtryk på hverken regeringen i Canberra eller flertallet af australiere.