Udsigt til mere vold i Colombia

Det var uden tvivl en tung beslutning for Colombias præsident Andrés Pastrana, da han natten til i går brat afbrød de årelange, men forgæves fredsforhandlinger med landets største guerilla og gav den 48 timer til at forlade sit sikre tilholdssted. I en dramatisk og indtrængende tv-tale sent onsdag aften meddelte en trist Pastrana, at fredsprocessen mellem regeringen og Colombias Revolutionære Væbnede Styrker (FARC) er gået i stå. Samtidig oplyste militærets talsmand, at de væbnede styrker var sat i højeste alarmberedskab. »I dag må jeg med beklagelse fortælle colombianerne, at FARC fortsætter med at opstille forhindringer for fredsprocessen, hvilket gør det umuligt at fortsætte den«, sagde en alvorlig Pastrana, der dog lovede at holde døren åben, såfremt der skulle komme forsonende toner fra FARC. Pastranas skridt, der tilsyneladende kom bag på FARC, kommer efter tre måneders komplet dødvande i forhandlinger, der allerede har varet i tre et halvt år, uden at skabe resultater. Dobbelt strategi For de fleste colombianere stod det klart, at den såkaldte fredsproces måtte bryde sammen før eller siden. Tre et halvt års endeløse samtaler mellem regering og oprørere har hverken øget tilliden mellem parterne eller skabt det mindste fremskridt i den 38 år lange borgerkrig, der de seneste ti år har kostet 40.000 livet. Begge parter har hele tiden fastholdt en dobbelt strategi. Sideløbende med sporadiske forhandlinger har FARC på intet tidspunkt stoppet sine angreb eller de daglige kidnapninger af civile for at opnå løsepenge. De væbnede styrker er fortsat med at nedkæmpe oprørerne og i stigende grad med brutal hjælp fra højreorienterede paramilitære styrker. Men hvis sammenbruddet var forudsigeligt, så er tidspunktet overraskende. Der er kun få måneder til, at Colombia går til valg og Pastrana kunne blot have overladt den rodede situation til sin efterfølger, uden at påføre sig selv det nuværende nederlag. Fredsprocessen har været præsidentens egen satsning, og han har høstet stærk kritik, ikke mindst fra USA, for sine stædige forsøg på dialog med FARC. Størst kritik har han fået for sin insisteren på at lade guerillaen kontrollere et område på størrelse med Schweiz i den sydvestlige del af landet. Det er det område, FARC er blevet bedt om at forlade inden 48 timer. Svækket Men mens få er i tvivl om at Pastrana gerne ser sig selv som fredsapostel, hersker der tvivl om FARC's hensigter. I de forløbne år har gue-rillaen kunnet samle kræfter og træne i sin demilitariserede zone og er således kommet militært styrket ud af de kuldsejlede forhandlinger. Politisk er den 17.000 mand store guerilla dog svagere end nogensinde, og selv om den kan regne med en vis støtte i en fattig landbefolkning, har den kun få tilhængere i byerne. Ingen af parterne har hidtil været i stand til at besejre hinanden. FARC vil aldrig kunne indtage hovedstaden og de væbnede styrker er demoraliserede , trods den massive militærhjælp, der kommer fra især USA. Med fredsprocessens sammenbrud vil FARC uden tvivl iværksætte en bølge af attentater som svar, og de væbnede styrker hævdede i går, at de var klar til at indtage den demilitariserede zone. Derfor ruster colombianerne sig til en tid med mere vold, mere blod og flere ofre for en i forvejen umådelig brutal konflikt.