Nye toner fra Italien

Den italienske ministerpræsident, mediekonge, forretningsmand og milliardær, Silvio Berlusconi kunne i denne uge føje endnu en titel på sit omfattende curriculum vitae, da han besluttede sig for også at blive landets udenrigsminister. Det skete, da udenrigsminister Renato Ruggiero trådte tilbage efter et ugelangt skænderi med flere ministerkolleger i forbindelse med indførelsen af den nye fælles mønt, euroen. Ruggiero var forsikringen Lige siden Berlusconis omstridte centrum-højre-regering kom til magten ved parlamentsvalget i maj sidste år, har regeringsmedlemmer ofte kritiseret den tidligere topdiplomat og generaldirektør for Verdenshandelsorganisationen WTO, Renato Ruggiero, for hans EU-venlige holdning. Udnævnelsen af Ruggiero til udenrigsminister efter valget skulle forsikre udlandet om, at Italien er et troværdigt land og garantere kontinuitet i Italiens udenrigs- og EU-politik. Og med Renato Ruggieros afgang har Italien mistet en europæisk stemme. Bekymring hos EU-naboerne Berlusconi har forsikret, at Italien fortsat er et loyalt medlem af EU, men Ruggieros farvel har skabt bekymring hos EU-partnerne. Et af de store spørgsmål er, hvordan den italienske EU-politik og landets rolle i EU bliver i fremtiden. Berlusconi, der har sagt, at han regner med at beholde posten som udenrigsminister i et halvt år, sagde i fredags til det franske dagblad Le Monde, at han gerne ser en »samling af værdier« i EU. »En union, som intet har at gøre med centralisme, men som også er en alternativ løsning til den centraliserende union, som europæiske socialistiske partier støtter«, sagde han. Mere EU-skeptisk linje på vej Italien har gennem årene altid været en begejstret EU-tilhænger, og centrum-venstre-koalitionen, der regerede landet fra 1996 og frem til sidste års parlamentsvalg, førte en EU-venlig politik. Politiske kommentatorer forudser nu en mere EU-skeptisk linje. En af dem er Massimo Giannini, politisk redaktør og lederskribent ved dagbladet La Repubblica: Sejr til skeptikerne »Mange politikere og politiske ledere i Berlusconis regeringskoalition går ikke ind for at videreføre Italiens pro-europæiske linie. De tror ikke på det europæiske projekt. Så Ruggieros tilstedeværelse i regeringen var en gene, og skilsmissen var forudsigelig, men ikke at det skulle ske efter blot seks måneder. Og det er et foruroligende signal, for Ruggiero var anerkendt i udlandet, og hans afgang svækker Italiens image«, siger Massimo Giannini. »Det endelige svar på, om Italien vil føre en mindre EU-venlig politik, får vi først, når Berlusconi vælger sin efterfølger som udenrigsminister. I dag kan vi konstatere, at EU-skeptikerne har vundet dette slag. Og de internationale iagttageres og EU-partnernes bekymring over Italiens europæiske trofasthed er berettiget. De kommende måneder vil være en vigtig test for at måle Italiens loyalitet over for det europæiske integrationsprojekt«. Berlusconis løfter I valgkampagnen lovede Berlusconi lavere skatter til alle, højere pensioner og omfattende offentlige anlægsarbejder. Det har sået tvivl om, hvorvidt hans regering vil fortsætte centrum-venstre-regeringernes stramme økonomiske politik. Finans- og økonomiminister Giulio Tremonti har forsikret, at Italien vil overholde euroens såkaldte stabilitetspagt, der sætter grænsen for det offentlige budgetunderskud til tre procent af BNP: »Men ikke alle i regeringen har den holdning. Tidligere i denne uge sagde forsvarsminister Antonio Martino, at stabilitetspagten ikke er til diskussion i dag, men at man skal tage fat på problemet før eller siden. Og mange ledere i regeringen har et mentalt forbehold. For dem er de økonomiske bånd en tvang og ikke en garanti for eurolandene. De ser det som en spændetrøje, der for eksempel forhindrer skattenedsættelser. Lande som Tyskland og Frankrig har større vanskeligheder end Italien, og der er risiko for, at Italien vil benytte det til at kræve en revision af stabilitetspagten«, mener Massimo Giannini. EU må lytte og kræve Tidligere minister Pierluigi Bersani, der er ansvarlig for det største oppositionsparti, Venstredemokraternes, økonomiske politik, afviser, at Italien vil bryde stabilitetspagten: »Der er en bred opbakning i parlamentet. Det er en garant for, at stabilitetspagten overholdes«, siger Bersani. Han opfordrer EU til både at lytte til og kræve noget af Italien: »Den offentlige mening og de sociale og økonomiske kræfter i Italien er overbeviste EU-tilhængere. Dels per tradition og dels fordi Europa de seneste år har betydet en sanering af statsfinanserne og en modernisering af landet. Og jeg er sikker på, at Italien fortsat vil være et vigtigt element i unionsprocessen«. »Men der findes også køligere EU-holdninger internt i regeringen, og der kan opstå problemer i forholdet mellem Italien og EU. Regeringens holdning, hvad angår for eksempel EU's institutionelle reformer, er endnu ikke klar. Men jeg forventer, at regeringen vil gøre en indsats for at bevise, at den er EU-venlig«, siger eksministeren. Absurd tavshed om euro »Og jeg håber og forventer, at EU vil udfordre og ikke afvise Italien. EU skal lytte til de problemer, Italien kommer med, men EU skal også kræve, at Italien bekræfter landets europæiske kald«. Massimo Giannini fra La Repubblica understreger, at regeringen skal lytte til de italienske borgere, der altid har været store EU-tilhængere: »Hovedparten af italienerne tog imod euroen med begejstring. Og det er absurd, at ministrene tav, da euroen blev lanceret i år. De få, der talte, var kritiske. Regeringen bør styrke italienernes næsten instinktive europæiske følelse i stedet for at afkøle den«, påpeger han. Rene Hænder Antikorruptionskampagnen Operation Rene Hænder, der så dagens lys i 1992, og Italiens deltagelse i euroen var med til at forbedre landets image i udlandet. Men centrum-højre-regeringen er i fuld gang med at ødelægge det nye image, mener kritikerne. Og Berlusconi, der har været involveret i en række retssager, beskyldes for at skræddersy love, der skal redde ham ud af de retlige problemer: »Og det er allerede gået ud over landets nye omdømme. Det er endnu for tidligt at sige, om Italien vender tilbage til tiden før 1992, men vi skal passe på, at vi ikke gentager de samme fejl. Italien skal slå den politiske ærlighed fast og ikke blande en politikers personlige interesser sammen med landets interesser«, siger Massimo Giannini. Han peger på Berlusconis juridiske problemer og den uløste interessekonflikt som ministerpræsident og mediekonge. Bekymret for image Også den tidligere minister Pierluigi Bersani er bekymret over Italiens image: »Da vi (centrum-venstre-koalitionen, red.) havde regeringsmagten, gjorde vi en stor indsats for at rette op på landets omdømme. Og det gør ondt at se kritikken i den udenlandske presse i dag. Men vi skal være klar over, at der ikke er tale om et internationalt komplot mod Italien, og Berlusconi-regeringen skal tage kritikken alvorligt«. »Men Italien, som landet så ud engang, vender ikke tilbage. I dag har vi euroen og en stabilitetspagt, der skal overholdes. Italien har de seneste år gennemgået store forandringer: Saneringen af statsfinanserne, privatiseringer og reformer af den offentlige forvaltning. Det er en stor arv, der i disse måneder er blevet ramt af slag, men arven eksisterer stadig«, siger Bersani.