Toppolitikeren Jagland gik ned

Midt i en særdeles oprevet strid om ledelsen i det norske Arbeiderpartiet (Ap) fik partilederen, den tidligere stats- og udenrigsminister Thorbjørn Jagland, et ildebefindende tirsdag formiddag. Jagland har haft et næsten umenneskeligt arbejdstempo i det sidste år. Mandag aften kulminerede det efter et møde i partiets ledelse. Jagland havde ved mødet bedt om en »afklaring« i ledelsesspørgsmålet. Det betød i virkeligheden, at han bad tidligere statsminister Jens Stoltenberg melde ud, om han ville stille op til valget som leder ved partiets landsmøde til november. En heftig debat om fortsat delt lederskab i Ap, hvor Stoltenberg er statsministerkandidat og Jagland partileder, har stået på i de sidste par måneder. Jagland synes at ville fortsætte som leder, mens Stoltenberg ikke vil afsløre noget om sine egne ønsker. Det kom ikke til nogen afklaring ved ledelsens møde mandag, kun en tvetydig og tildels modstridende udtalelse, hvori det hedder, at begge »stiller sig til disposition« for partiet. Orkede ikke mere På en efterfølgende pressekonference og i flere indslag i fjernsynet kunne man af både tale og kropssprog aflæse ubehaget hos dem begge. Nu drejer striden sig om at sammensætte en valgkomité ved landsmødet, og så må begge udtrykke deres ønsker til en sådan, hvis det ikke kommer til en afklaring inden da. Efter at have hørt radio og læst aviser i går morges ringede Jagland til sin ven, tidligere statsråd Thorbjørn Berntsen, og han skal have sagt, at han »ikke orker mere«. Da han kom ind på sit kontor i Stortinget, følte han sig dårlig. Da han udeblev fra et møde, blev han opsøgt af en sekretær. Jagland bad hende få fat på en læge. Herefter blev han bragt til Rigshospitalet, hvor lægerne ikke fandt noget galt med hans helbred, men han blev for en sikkerheds skyld indlagt til observation. Jaglands ildebefindende kom som et lyn fra en klar himmel, for han har en stærk krop. Men nu må han tage fri for at rekonvalescere i en periode, som ingen ved, hvornår slutter. Spørgsmålet er nu, hvad dette kommer til at betyde i ledelsesstriden. Jagland vinder helst sikkert en del medfølelse for det, han har været igennem. Men samtidig vil nogle spørge, om han er stærk nok til at fortsætte som leder. Jagland har ledet Ap siden 1992. Han blev udenrigsminister, da Stoltenberg overtog statsministerposten i marts 2000. Samtidig med at han styrede partiet, var han svært arbejdsom som udenrigsminister, blandt andet som medlem af Mitchell-kommissionen i Mellemøsten. Efter en hård valgkamp kom det til et dundrende nederlag for Arbeiderpartiet ved valget i fjor. Terror kom på tværs Fra midten af oktober brugte Jagland alle ledige stunder til at skrive en bog »om det historiske valgnederlag og verdenssituationen, som jeg oplever det lige nu«, som det hedder i forordet. Bogen udkom torsdag i sidste uge. Ledelsesstriden havde efter valget ligget og ulmet, men midt i december slog den ud i lys lue. Jagland retter en bidende kritik mod dem i partiet, som drev »anonymt rænkespil« mod ham gennem medierne. Efter valgnederlaget havde han tænkt sig at gå af. Men hans nærmeste forbundsfælle, tidligere leder af norsk LO, Yngve Hågensen, overtalte ham til at fortsætte. Dagen efter valget, 11. september, skete terrorangrebene i USA, hvilket kun gav udenrigsministeren, der nærmest stod med sin opsigelse i hånden, endnu mere at brydes med.