Hvis det ikke havde været for adressen, så kunne præsident George W. Bush have været en repræsentant for det bedre borgerskab. Det fik amerikanerne et lille indblik i sidste søndag. Bush mistede bevidstheden et kort øjeblik, da han fik en pretzel - en saltkringle - galt i halsen. Som millioner af andre amerikanere var han i sit soveværelse i gang med at se en amerikansk fodboldkamp i fjernsynet, mens han gumlede pretzels i sig. Da senator Edward Kennedy i onsdags talte i Den Nationale Presseklub i Washington, og Bush hørte om det, sendte han en gave over til taleren: et stor pose pretzels. Måske lidt corny, men det er også en del af den amerikanske præsident. Høje karakterer til Bush Pretzels eller ej, Kennedy, Senatets mest hårdtarbejdende, mest respekterede liberale medlem, gav præsidenten høje karakterer for det arbejde, han gør. Han mindede om, at han og Bush lige havde gennemført en betydelig forbedring i det amerikanske uddannelsessystem og gensidigt havde rost hinanden. Ved lejlighed har Bush også inviteret Kennedy og hans kone til en privat filmvisning i Det Hvide Hus. »Jeg troede ikke, at den dag skulle komme«, indrømmede Ted Kennedy. Radikal ændring I de fem måneder, der er gået siden terrorangrebene på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington, har billedet af præsident Bush ændret sig radikalt. Fra en løseligt uddannet playboy fra et velhavende miljø til en moden leder af et land, der har erklæret terrorismen krig. I dag er det et år siden, at han trådte til som USA's præsident efter en af de bitreste valgkampe nogensinde, der reelt blev afgjort af den amerikanske højesteret. Men forsvundet er vittighederne om hans begrænsede intelligens, hans sproglige snublen og hans arbejdsenergi eller mangel på samme. Hukommelsens kamp Bortset fra de første dage efter 11. september, da Bush flakkede lidt rundt i Air Force One - på grund af dårlige rådgivere og personlig ubeslutsomhed - har han gang på gang levet op til amerikanernes forventninger. Fra den beslutsomme tale i Kongressen 20. september til da han tre måneder efter talte om »hukommelsens kamp mod at glemme«. Men også USA har ændret sig, måske endda mere end sin præsident. Det dødeligste angreb udefra i nationens historie har gjort amerikanerne til et folk, der føler sig sårbart, og ubegrænset patriotisk. »Alt dette ramte os på en enkelt dag. Og da natten faldt på, var det over en anden verden«, som han sagde i Kongressen 20. september. Samlet nation Amerikanerne, republikanere såvel som demokrater, samlede sig om præsidenten, som det ofte er sket, når USA har været i en krise. Men Bushs enorme opbakning i meningsmålingerne antyder, at der er sket noget mere i opfattelsen af præsidenten. Siden angrebene 11. september har amerikanerne dannet sig et ønskebillede af en præsident med de kvaliteter, som de så desperat ønsker, at han skal have. Bruce J. Schulman, der er leder af amerikanske studier ved Boston University, siger, at »Bush var aldrig så dum og hul, som han fik ry for. Alle kan se, hvad hans medarbejdere tilsyneladende hele tiden har kunnet se, nemlig en afslappet præsident, der klarer sig godt i offentlige forsamlinger, i sine taler og i spørgsmål-og-svar over for journalister og andre«. »Men det er helt sikkert, at de egenskaber, der tidligere ikke virkede som noget, en præsident skulle indeholde - hans kamp med det engelske sprog, hans tilsyneladende mangel på viden og hans folkelighed - er nu blevet hæderstegn, som tiltrækker amerikanerne i krise«, er Schulmans forklaring. Fra Det Vilde Vesten Det er et led i den nationale karakter, at USA i vidt omfang har set på intellektuelle med en smule mistro og beundret dem, der erobrede Det Vilde Vesten . Bushs måde at tale på er en del af Det Vilde Vesten. Han har ønsket »Osama bin Laden død eller levende«, og det gik direkte ind hos den almindelige amerikaner. »Han er en præsident, der ser verden i enkle perspektiver, en kamp mellem det gode og det onde«, siger Robert Dallak, som har skrevet den mest respekterede biografi om præsident Lyndon B. Johnson. Men det politiske liv er begyndt at vende tilbage til de vante folder i USA's Kongres. Hvor det for bare et par måneder siden var utænkeligt at kritisere præsidenten, er der nu en tydelig tendens til tilbagevenden til tonen før 11. september. Et af demokraternes angrebspunkter er, at den skattelettelse, Bush har gennemført, er med til at øge problemerne med en økonomi, der er i recession. Økonomien er i det hele taget præsident Bushs største problem, og han ved, hvor troløse de amerikanske vælgere kan være. Der er midtvejsvalg i november til Repræsentanternes Hus, til en tredjedel af pladserne i Senatet og guvernørvalg landet over. Til den tid er amerikanerne måske stadig glade for hans indsats mod terrorismen, men hvis krisen kradser økonomisk, så stemmer amerikanerne med lønningsposen. Det kan Desert Storm-helten Bush senior bekræfte.