Bushs militærbudget eksploderer

USA's præsident George W. Bush kræver den største stigning i militærudgifterne siden Ronald Reagans første præsidentperiode. Bush vil det hele: Bekæmpe terror, modernisere forsvaret og opføre et missilskjold uanset omkostningerne, og uanset at USA for første gang siden 1997 har røde tal på bundlinjen, når det gælder forbundsstatens finanser. »Når det gælder forsvaret af vort storslåede land, vil vi ikke spare«, sagde Bush tirsdag i en tale til reservister i Washington. Heller ikke selv om det går ud over finansloven, tilføjede præsidenten. »Uanset hvad der skal til, uanset hvad det koster, så vil denne beslutsomme nation vinde den første krig i det 21. århundrede«, sagde han. Stigning på 14 procent Finansåret 2003 begynder 1. oktober. Bushs forslag til det kommende finansår betyder en stigning i militærudgifterne på 14 procent. Præsidenten har tidligere bedt om 2.780 mia. kr, men ønsker yderligere 400 mia. lagt oveni, så de samlede udgifter til militæret i 2003 når op på 3.180 mia. kr. Af de 400 mia. kroner skal de 320 mia. gå til militæroperationer, lønstigninger, indkøb, forskning og modernisering. De resterende 80 mia. skal gå til en 'krigskasse', som kan anvendes om nødvendigt. Bush er den første præsident, som når op på siden af præsident Reagans forøgelse af militærudgifterne i 1982, da Pentagon opnåede en stigning på 17 procent. Bush forsvarede ihærdigt sin beslutning: Flere krav »Det er mit ansvar at forberede nationen på alt det, der ligger forude. De, som skal vurdere finansloven, må forstå, at vi kræver meget af vore mænd og kvinder i uniform, og at vi vil kræve endnu mere af dem i fremtiden«. I indeværende finansår, som slutter 30. september, har regeringen allerede en gang fået øget bevillingerne til militæret på 142 mia. kroner efter terrorangrebet 11. september og til krigen i Afghanistan. Det Hvide Hus har ladet forstå, at man sandsynligvis må bede om endnu flere penge, inden finansåret udløber. Præsidenten præsenterer først sit endelige forslag for Kongressen i næste måned. Demokraterne har gang på gang understreget, at de efter 11. september står skulder ved skulder med Bush i krigen mod terrorismen, men ledende demokrater udtrykker alligevel betænkeligheder ved den store forøgelse af militærbudgettet. Forsigtige demokrater Demokraterne er forsigtige i kritikken, fordi de frygter, at Bush - selv om han hævder det modsatte - vil gøre krigen mod terroren til et hovedemne ved midtvejsvalgene til efteråret. Partiet satser på at erobre flertallet i begge Kongressens kamre. Demokraterne er især blevet nervøse, efter at Bushs nærmeste rådgiver, Karl Rove, for nylig fortalte republikanske partifæller, at det amerikanske folk »har størst tillid til, at Det Republikanske Parti gør et bedre job, når det gælder om at beskytte og forstærke Amerikas militære magt«. Enhver amerikansk præsidents akilleshæl er imidlertid økonomien, og USA får røde tal på bundlinjen - 850 mia. kroner - ifølge Bushs finanslovsforslag. De demokratiske politikere siger, at USA slet ikke har råd til de kolossale skattelettelser, som Bush gennemførte i sit første finansår. Demokraterne hævder, at man på grund af skattelettelserne hverken kan finansiere de nuværende økonomiske problemer eller forsørge en befolkning, som hastigt bliver ældre og ældre.