Råddenskaben fra den konkursramte, amerikanske energigigant Enron begynder nu også at brede sig til de bonede gulve i magtens centrum i USA, Det Hvide Hus. Kongressens budgetudvalg er parat til at gå rettens vej for at afsløre, hvor dybt vicepræsident Dick Cheney er begravet i skandalen. Budgetudvalget, som er en slags rigsrevision for Kongressen, vil vente med at beslutte sig, til præsident George W. Bush har holdt sin store 'state of the Union'-tale til nationen på tirsdag. Men formanden for udvalget, David Walker, er parat til at lægge sag an, hvis Det Hvide Hus ikke makker ret. Det vil i givet fald være første gang, at udvalget slæber en regering i retten siden oprettelsen i 1921. Når søgelyset i første omgang rettes mod Cheney, skyldes det, at han var formand for regeringens særlige energiudvalg, som skulle planlægge en ny og mere fremsynet energipolitik, hvor privatisering var et af nøgleordene. Eksempelvis vakte det kolossal vrede blandt miljøorganisationer, at regeringen fulgte olieselskabernes ønske om at få lov til at bore efter gas og olie i Alaskas sidste naturparadis, Artic National Wildlife Refuge. Enron-ansatte, heriblandt den nu fratrådte administrerende direktør og bestyrelsesformand Kenneth Lay, optrådte som rådgivere for Cheney. Budgetudvalget ønsker at vide med hvem fra Enron Cheney mødtes, hvor mange gange og hvor stor indflydelse de havde på regeringens energipolitik. Udvalget undrer sig meget over, at der pludselig blev tilføjet et afsnit i energilovudkastet om, at de amerikanske udenrigs- og energiministerier skulle hjælpe med at gøre Indiens indenlandske olie- og gasproduktion så stor som mulig. Det ville næppe gavne amerikanske forbrugere, men det hjalp Enron. Cheney ringede sågar til indiske politikere for at fremme Enrons interesser. Når budgetudvalget og den amerikanske offentlighed nu for alvor retter blikket mod Det Hvide Hus i Enron-skandalen, har det to hovedårsager. Både Bush og Cheney har en fortid i olieindustrien og beskyldes for at være i lommen på den. Desuden har Enron været den største enkeltbidragsyder til Bush, siden han gik ind i politik. Ingen anden virksomhed kan prale af at have haft lettere adgang til Det Hvide Hus. Republikanerne frygter derfor, at det demokratiske flertal i Senatet vil hænge Enron som en møllesten om Bushs hals inden midtvejsvalgene til efteråret.