Terrorlister uden nåde

Tre somalisk fødte svenskere, der har fået beslaglagt alle deres penge, får nu støtte af EU-kommissionen og en række EU-lande. Behandlingen af de tre svenskere er blevet et symbol på vilkårlighed og manglende retssikkerhed i den amerikansk ledede kamp mod terror. Nu går både EU's retskommissær Antonio Vitorino og justitsministrene fra Tyskland, Portugal, Holland, Belgien og Luxembourg ind i kampen for at ændre systemet. Frankrig har allerede stillet sig på svenskernes side. Til den svenske justitsministers store skuffelse var den danske justitsminister Lene Espersen (K) imidlertid ikke blandt støtterne, da sagen blev drøftet på et uformelt justitsministermøde i Spanien. Ingen dokumentation De tre somaliske svenskere er blevet sat på FN's liste over personer og organisationer, der støtter Osama bin Ladens terrornetværk økonomisk. Det er sket efter ønske fra USA, som dog ikke har fremlagt nogen dokumentation for, at de tre har nogen forbindelse med terrorisme. Somalierne har hele tiden hævdet deres uskyld, og ifølge det svenske dagblad Dagens Nyheter har amerikanerne nu indrømmet, at der ikke findes nogen beviser mod de tre. Beslaglæggelsen af deres penge betegnes som en »forebyggende foranstaltning«. Hawala-netværk De tre somaliske svenskere er kommet i søgelyset, fordi de driver den svenske gren af det alternative muslimske bankvæsen, hawala-netværket. Netværket bruges hovedsagelig til at sende penge fra somaliere i udlandet til pårørende i hjemlandet. Men ifølge den amerikanske regering har netværket imidlertid også været brugt til at kanalisere penge til bin Ladens terroroperationer. Beslaglæggelsen af de 1,2 millioner svenske kroner på hawala-netværkets svenske konti er lidt af en tragedie for mere end hundrede somaliere i Sverige, der har sat pengene ind, og deres pårørende i Somalia, der havde regnet med at få dem. Den svenske justitsminister Thomas Bodström rejste sagen på det uformelle justitsministermøde, og hans indlæg gjorde stort indtryk på den tyske justitsminister. »Det gik op for mig, at vi her står med et virkelig alvorligt problem. Hvordan kan man forsvare sig, hvis man virkelig er uskyldig? Der er ingen steder at gå hen, ingen instanser, der kan behandle sagen. Der er ingen retssikkerhed i systemet«, sagde den tyske justitsminister Hertha Däubler-Gmelin, som nu vil undersøge mulighederne for at ændre systemet. Ingen retssikkerhed I sit indlæg sagde Thomas Bodström, at den manglende retssikkerhed undergraver den internationale kamp mod terrorisme. »Hvis der ikke er tillid til, at det internationale samarbejde fungerer ordentligt, så bliver det svært at få offentlighedens opbakning til at deltage«, forklarede Bodström under en pause i mødet. Han glædede sig over støtteerklæringerne fra Tyskland og flere mindre lande og lagde stor vægt på, at retskommissær Antonio Vitorino lovede at rejse sagen i kommissionen. Men samtidig udtrykte han skuffelse over, at hverken Danmark eller Finland støttede kravet om retssikkerhed. »Jeg vil ikke afvise, at der kan være grund til at se på det. Men det må løses mellem svenskerne og FN's Sikkerhedsråd, der har truffet beslutningen. Herfra kan vi ikke gøre noget«, siger justitsminister Lene Espersen.