Splittelse blandt EU-kandidater

Fordrivelsen af 2,5 millioner etniske tyskere og titusinder af etniske ungarere fra Tjekkoslovakiet efter Anden Verdenskrig spøger igen i Centraleuropa. I den forløbne uge sluttede Ungarns ministerpræsident, Viktor Orban, sig til de kræfter i Tyskland og Østrig, som vil have Prag til at annullere de dekreter fra 1945, som styrede den hårde politik over for mindretallene. Orbans overraskende udtalelse har ført til, at Tjekkiet, Slovakiet og senere også Polen har besluttet at boykotte et topmøde i Ungarn. De fire lande skulle have mødt hinanden på fredag for at manifestere en fælles front over for EU. Udvisningen af tyskerne - størsteparten lever i Bayern - har været et følsomt emne siden krigen, men der var næsten ingen dialog om den, så længe Tjekkoslovakiet havde et kommunistisk styre. Beklagelse I 1997 underskrev Tjekkiet (Tjekkoslovakiet blev opløst 1. jan. 1993) en forsoningsaftale med Tyskland. I den beklager begge lande den gensidige fortidssynd og er enige om, at tyskerne ikke har krav på kompensation for de ejendomme m.m., de fik konfiskeret ved udsmidningen. Ikke desto mindre lyder der af og til krav fra Tyskland - men aldrig fra regeringen - om, at Tjekkiet skal give en erstatning samt ophæve Benes-dekreterne, opkaldt efter den daværende tjekkoslovakiske præsident Edvard Benes. Også Østrig, hvor ca. 160.000 forviste har bosat sig, kræver dekreterne annulleret. Det nationalistiske Frihedsparti FPÖ truer med at stemme imod Tjekkiets optagelse i EU, hvis Prag ikke gør det. Men unionens kommissær for udvidelse, Günter Verheugen, siger, at dekreterne ingen betydning har for Tjekkiets medlemskab. Prag nægter at ophæve dem og siger, at udvisningen blev aftalt på sejrsmagternes konference i Potsdam i 1945. Viktor Orbans appel var en ubehagelig overraskelse for Tjekkiet og Slovakiet, for det er første gang, at sådant et krav kommer fra et andet EU- kandidatland. Oven i købet fra et land, man har tætte forbindelser med. De fire lande er forenet i den såkaldte Visegrad-gruppe, et Benelux-lignende samarbejdsforum. »Det er svært for mig at tro, at EU kan optage et land, som bevarer love, der så skarpt adskiller sig fra unionens lovgivning«, sagde Orban under et besøg i Bruxelles. Reaktioner Slovakiet og Tjekkiet reagerede omgående med at sige nej til topmødet, Polen efter en konsultation med Prag og Bratislava. Men også den socialistiske opposition i Ungarn er vred. Den siger, at aflysningen af topmøde er en fiasko både for Orban og for Ungarn. Iagttagere siger, at Orbans udtalelse er populistisk, og at målet med den er at vinde stemmer ved parlamentsvalget i april. Men indtil videre har han kun forværret spændingerne i Centraleuropa. Slovakiet var i forvejen vred på Ungarn pga. af en lov, som giver fordele til etniske ungarere i udlandet. Vrede Slovakkerne er imod loven, som de siger diskriminerer andre borgere. Og Orban truer med at stemme mod Slovakiets optagelse i NATO. Tjekkiet og Østrig skændes både om Benes-dekreterne, og om det tjekkiske atomkraftværk Temelin. Og Østrig og Tyskland er vrede på Tjekkiets regeringschef, Milos Zeman, som har stemplet sudetertyskerne som »Hitlers femte kolonne«. Zeman er også i modvind fra mange andre lande, især de arabiske, for han har sammenlignet palæstinensernes leder Yassir Arafat med Hitler.