Historisk aftale på Balkan

Endnu et alvorligt udestående omkring grænsedragningerne i det tidligere Jugoslavien ser nu ud til at være løst. De to republikker, Serbien og Montenegro, har indgået en aftale om at indgå i en føderation med fælles præsident, forsvar og udenrigspolitik. De to lande udgør i dag resterne af Jugoslavien, der igennem 1990'erne er blevet splittet op gennem flere blodige krige. Ikke mere Jugoslavien Med aftalen bliver navnet Jugoslavien begravet, og den nye føderation får navnet Serbien og Montenegro. De to lande vil fortsat have en stor del uafhængighed og vil opretholde egen økonomi, valuta og grænser, men alligevel er der tale om et afgørende skridt, siger EU's udenrigspolitiske chef, Javier Solana, der har mæglet mellem parterne. Stabilitet »Det er et meget stort skridt fremad med hensyn til at skabe stabilitet i regionen. Vi har lavet en aftale der sikrer, at Serbien og Montenegro vil fortsætte sammen. Forfatningen vil blive ændret, så den sikrer, at serbere og montenegrinere kan leve sammen. Det er et godt signal til folk i Serbien og Montenegro, men også til resten af Balkan«, siger Javier Solana. Aftalen blev indgået efter 12 timers forhandling mellem den jugoslaviske præsident, Vojislav Kostunica, Montenegros præsident, Milo Djukanovic, den serbiske ministerpræsident Zoran Djindjic og Javier Solana. Ifølge aftalen fortsætter Kostunica som leder af den nye føderation, hvor Serbien med godt 10,5 mio. indbyggere er storebror og Montenegro den lille med omkring 680.000 indbyggere. Aktiv EU har været meget aktiv i forsøget på at forhindre, at de kræfter i Montenegro, der arbejder for en uafhængig stat, skulle få deres ønske opfyldt. Det kunne sætte spørgsmålstegn ved nogle af de andre grænsedragninger på Balkan, hvor blandt andre albanere i Kosova og Makedonien ønsker uafhængighed, ligesom serbere gør det i Bosnien. Medlem af EU På længere sigt er det desuden en mulighed, at den nye stat kan blive optaget i EU. »Vi foretrækker så meget integration mellem de to lande som muligt. De vil måske senere blive medlem af EU, så derfor er der ingen logik i at adskille dem«, siger Javier Solana. Folkeafstemning Kravet om uafhængighed kan dog komme på tale igen, da parterne har aftalt, at de kan holde folkeafstemning om spørgsmålet om tre år. Og det bliver nok et af de væsentlige argumenter, når Montenegros præsident skal sælge aftalen til sin befolkning, der er stærkt delt i spørgsmålet om uafhængighed. Den nye aftale vil blive til en egentlig forfatning i løbet af sommeren, og det er planen, at der skal afholdes valg til det nye fælles parlament til efteråret.