EU udfordrer til stjernekrig

'Galileo' er tilsyneladende en helt uskyldig beslutning om at opsende en stribe satellitter, der kan fortælle bilister og lystsejlere, hvor de befinder sig. Reelt er det et vigtigt led i EU's ambition om at spille en selvstændig militær rolle, uafhængig af amerikanerne. Beslutningen om at sende Galileo i luften koster omkring 25 milliarder kroner, og blev truffet på weekendens topmøde i Barcelona. Opgør med USA-afhængighed Gevinsten er, som den franske præsident Jacques Chirac har sagt det, at der bliver gjort op med den 'trældom', der ligger i at være afhængige af det amerikanske system. Amerikanerne har i dag monopol på det såkaldte GPS - Global Positioning System - der er udviklet og styret af det amerikanske forsvarsministerium for at give de amerikanske og andre NATO-styrker mulighed for at orientere sig præcist. Men også civile kan bruge systemet. Signaler sløret Indtil for nylig blev signalerne uden for USA imidlertid sløret, så brugerne kun kunne orientere sig med en nøjagtighed på 10-15 meter. Samtidig benyttede Pentagon undertiden muligheden for at tænde og slukke for systemet i udvalgte lande, forklarer en EU-diplomat. USA skal ikke kunne slukke Militæret, også i de europæiske lande, er fuldstændig afhængig af, at systemet virker. Og alene tanken om, at Pentagon kan slukke systemet, er en torn i øjet på lande som Frankrig, der gerne vil gøre sig fri af den amerikanske dominans, også på det militære felt. Dermed opstod tanken om at opsende en europæisk satellit som konkurrent til den amerikanske. »Der er ikke tale om at gå ind i en konfrontation med USA, som er og bliver vor allierede, men simpelthen om at gøre en ende på afhængigheden. Hvis ikke EU behersker denne teknologi. bliver unionen afmægtig i en situation, hvor det måtte blive nødvendigt at iværksætte en militær aktion, som USA ikke anser for at være i deres interesse«, forklarer kommissionen i et baggrundsdokument. Den amerikanske regering er voldsomt imod. De vil meget nødig miste den magt, der ligger i tænd/sluk knappen, og frygter at Galileo vil blive brugt i en militær aktion vendt mod USA. For at begrænse de gode argumenter for at indføre systemet alligevel har de opgivet sløringen af signalerne til Europa, og siden udviklingen af Galileo gik i gang har der ikke været slukket for systemet i noget europæisk land, oplyser EU-diplomater. Ingen sikkerhed Samtidig har de pro-amerikanske lande i EU - Storbritannien, Tyskland, Holland og Danmark - hidtil sat sig imod, angiveligt fordi projektet koster for mange penge, og fordi der ikke er sikkerhed for, at det kan finansieres af private investorer alene. De fire lande har tilsammen stemmer nok til at blokere for det. Hænger ikke økonomisk sammen Efter massivt pres fra den franske præsident, Jacques Chirac, skiftede Tyskland side i sidste måned. Og det fik under EU-topmødet i weekenden Danmark og de øvrige lande til også at opgive ævred. Kravet om, at projektet skal hænge økonomisk sammen, er ganske vist ikke indfriet. Thor P.: Det skal jo hænge oppe i luften' »Men det jo heller ikke meningen, at det skal hænge sammen. Det skal hænge oppe i luften«, lyder forklaringen på det danske kursskifte fra finansminister Thor Pedersen (V). »Når der nu er flertal for det, vil Danmark ikke sætte sig imod«, supplerede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) under topmødet.