Krigstrusler mod Irak splitter Europa

EU har svært ved at finde et fælles fodslag i spørgsmålet om, hvordan unionen skal forholde sig til, at USA for alvor er begyndt at optrappe krigstruslerne mod Irak. Mission til Irak På EU-topmødet i Barcelona i weekenden forsøgte Belgien ellers at få spørgsmålet på dagsordenen, men det blev afvist af det spanske formandskab. Belgierne ville have topmødet til at gøre sidste forsøg på at overbevise Saddam Hussein om, at han skal lukke FN's våbeninspektører ind. I den belgiske skuffe med ideer var der blandt andet et forslag om at sende EU-trojkaen, det vil sige det nuværende, det forrige og det kommende formandsland, på en mission til Irak, eller at sende EU-ministerrådets generalsekretær, Javier Solana, af sted. Angreb berettiget Det belgiske forslag om at diskutere Irak blev blandt andet afvist med den begrundelse, at det ville kunne blive opfattet som en ny forhandling, hvor EU-landene understreger, at der ikke er noget at forhandle med Irak om. FN's resolutioner skal efterleves og våbeninspektørerne skal lukkes ind. Samtidig frygtede de, at en eventuel beslutning om nye diplomatiske initiativer ville kunne misbruges af Saddam Hussein til at skabe splid mellem EU-landene, siger en belgisk regeringskilde. Den britiske premierminister Tony Blair forsøgte derimod i samtaler i korridorerne at overbevise sine kolleger om, at amerikanernes forberedelser af et eventuelt angreb på Irak er berettiget. Ingen militær aktion Men også Frankrig og Tyskland mener, at det er for tidligt at gribe til militære midler, og den danske udenrigsminister, Per Stig Møller, tror heller ikke, at der bliver tale om en militær aktion før forsøget på at få Iran til at acceptere FN's krav har fået en chance til. »Det skal være FN-sporet der følges, og det vil sige, at Irak skal lukke våbeninspektørerne ind. Hvis de ikke kommer det, så har vi en ny situation, for så må der være noget galt. En militær aktion uden at afvente FN-sporet vil kunne bryde hele den globale koalition mod terrorismen op, så det tror jeg ikke på«, sagde Per Stig Møller på et pressemøde under topmødet. Bag uenighederne i EU gemmer der sig også en grundlæggende forskel på, hvordan EU og USA skal tackle den irakiske diktator. Åbent forhold til Irak Hvor USA har ført en hård og afvisende linje over for Saddam Hussein har EU et mere åbent forhold til landet. Der er stadig diplomatiske forbindelser mellem EU og Bagdad og flere europæiske lande har opretholdt deres ambassader i Irak. »EU bør bruge sin indflydelse i Bagdad til at skubbe på Irak. Vi er ikke imod militære aktioner, men vi skal bruge alle midler for at efterleve FN's krav«, siger den belgiske regeringskilde. Bekymring over for angreb EU-kommissionens formand udtrykte i weekenden også dyb bekymring over for et eventuelt amerikansk angreb på Irak. Men han beklagede samtidig, at EU-landene ikke kan blive enige i spørgsmålet, selvom hans talsmand, Jonathan Faull siger, at spørgsmålet ikke er på dagsordenen. »Spørgsmålet om, hvorvidt EU om en militær aktion, er hypotetisk i øjeblikket. Men hvis man ser på, hvad der er blevet sagt i de forskellige EU-lande, kan man se, at der skal gøres en del, før der kan opnås enighed«, siger Jonathan Faull.