Sarajevo ti år efter

Ekrem Tiro rystede på hovedet for ti år siden, da skyderiet startede i Sarajevo. De ville kun vare nogle dage, højst en uge, så ville fornuften sejre over »de gale nationalister«. Fornuften og stormagterne ville stoppe det hele og returnere ham og hans verden til det normale. Troede han. »Jeg var dum og naiv. Selv i dag, hvor jeg har gennemlevet hele belejringen og alt det grusomme, vi oplevede, kan jeg ikke rigtigt tro, at det ikke blot var et mareridt, en ond drøm, som fordufter, når man vågner op«, sagde Tiro, en 45-årig forretningsmand, der i går skulle fortælle om sin konklusion på krigen. Stilfærdigt Fredag blev tiåret markeret meget stilfærdigt i Sarajevo. Ministerpræsident Zlatko Lagumdzija gav en reception for udenlandske repræsentanter. Her udtalte han stilfærdigt, at selvom man ikke skulle glemme, hvad der var sket, så måtte man nu koncentrere kræfterne om at bevare Bosniens enhed og skabe en fælles fremtid. På tv genviste man et 90 minutters program om Sarajevos belejring, som er stykket sammen af private videooptagelser. Det er billeder, der flænser i erindringen. Snigskytternes ofre, ligene på et gadehjørne. Massakren på brødkøen, på markedspladsen, de lange køer foran de få vandhaner, der fungerede. De voksende rækker af grave og simple træplader med navne på alt for unge mennesker. 14.000 blev dræbt i Sarajevo. En hel generation fik deres tilværelse smadret. »Jeg levede i fire måneder som en herreløs hund. Da min far blev skudt af en snigskytte i 1993, var jeg 13 år. Min mor var død tidligere. Jeg var helt alene, indtil min nuværende kærestes familie tog sig af mig«, fortalte Davor, som vi mødte i går på en af gravpladser, hvor han havde lagt en beskeden lille buket på sin fars grav. »Jeg fik aldrig nogen uddannelse. Jeg klarer mig med forskellige småjob. Det hele er noget lort«, siger han. Genopbygget Når man genser Sarajevo, kan man ikke give Davor helt ret. Byen er stort set genopbygget. Snigskytternes allé er igen den kedelige boulevard, den altid var. De to højhuse, hvis sortsværtede, sønderskudte facade blev et symbol på Sarajevos tragedie, er nu restaurerede. Deres blå vinduer glimter i det sparsomme sollys. Sarajevo, der var delt under belejringen, er nu forenet. Serberne, der forlod byen i 1996, er langsomt ved at sive tilbage. Men bag facaderne ser man sårene, skudhullerne og de skæve tage. Etnisk deling Bosnien er delt i etniske enheder. Nok vender muslimer tilbage i Republica Srpska, men det er mest ældre mennesker, der får lov at vende tilbage til deres fødehjem. Serberne ved, at de snart dør ud. Unge familier og enlige mænd har ingen fremtid og holder sig væk. Om to måneder overtager Danmark formandsskabet i EU. Det betyder i Sarajevo, at ambassadør Johannes Dahl-Hansen skal fastholde EU-landenes repræsentanter på en fælles kurs, der kan fremme den stagnerende fredsproces. Her gælder det først og fremmest om at få stablet et nyt retsvæsen, domstole og anklagemyndighed på benene. Vejen bliver lang og trang. Bosnien er langt fra at blive et normalt land.