Irak standser olieeksport

Irak standser sin olieeksport i 30 dage, med mindre Israel trækker sig tilbage fra de besatte palæstinensiske områder. Det sagde Iraks præsident Saddam Hussein ifølge CNNi en tv-tale mandag. Iraks olieeksport udgør omkring fire procent af den samlede olieeksport i verden. Umiddelbart efter meddelelsen fra Irak steg prisen på den toneangivende Brent-råolie fra den britiske del af Nordsøen til 27,35 dollar per tønde fra lige under 26 dollar fredag. Genoptages ved israelsk tilbagetrækning Saddam Hussein sagde i Tv-talen, at den irakiske ledelse mandag på et møde havde besluttet »i hele det irakiske folks navn« at standse olieeksporten gennem rørledninger til de tyrkiske havne i 30 dage. Eksporten vil kun blive genoptage, før de 30 dage er gået, hvis der sker en israelsk tilbagetrækning. Embedsmænd i det irakiske olieministerium oplyste, at beslutningen blev ført ud i livet i, mens præsidenten talte. Rammer forbrugerne Når oliepriserne stiger, rammer det forbrugere i hele verden på pengepungen. Men stigende oliepriser giver også næring til frygten for, at det begyndende økonomiske opsving i verden dæmpes, og at renten - især i Europa og Danmark - sættes hurtigere op, end det var ventet på forhånd. De internationale oliepriser og benzinpriserne var allerede inden den nuværende krise i Mellemøsten på vej op som følge af bedre tider i verdensøkonomien og dermed større olieforbrug. Når olien stiger, er der ifølge økonom Thomas V. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) både danske vindere og tabere. Olie- og naturgasselskaberne indkasserer en gevinst, mens forbrugerne skal betale en større regning. Negativt for samfundsøkonomien Men samlet er resultatet af en oliestingnng negativ for for samfundsøkonomien - både i udlandet og i Danmark. Allerede inden Iraks beslutning vurderede økonom Thomas V. Pedersen overfor Politiken, at de aktuelle stigninger i oliepriserne vil koste ca. 1.500 arbejdspladser i Danmark. Tabet af arbejdspladser kommer, fordi markedsvæksten på vores eksportmarkeder falder som følge af stigende renter. Højere oliepriser puster også til inflationsfrygten blandt investorerne på de finansielle markeder, og det får dem til at kræve en højere rente på obligationerne som en slags kompensation for højere inflationsrate.