Racak-blodbad var henrettelse

De dræbte albanere i det omdiskuterede blodbad i Racak i Kosova i januar 1999 blev henrettet, mens de lå eller knælede. Og kuglerne stammede fra to våbenfabrikker i Serbien. Det oplyser den finske undersøgelsesleder af drabene, Helena Ranta fra universitetet i Helsingfors, til Politiken. Oplysningerne indgår i en fortrolig rapport, som hun har skrevet og afleveret til FN's krigsforbryderdomstol i Haag. Rapporten ventes at blive brugt i retssagen mod Jugoslaviens tidligere præsident Slobodan Milosevic. Mordene i Racak er et af de vigtigste anklagepunkter mod Milosevic, og anklagemyndigheden ventes at fremlægge beviserne om kort tid, når begivenhederne i Racak skal diskuteres i retssagen. Beviser i grøften I al ubemærkethed har Helena Rantas undersøgelseshold undersøgt gerningsstedet i flere omgange, og i den grøft uden for landsbyen, hvor 23 af de 45 lig blev fundet, er der nye beviser. »Vi fandt kugler i grøften helt ned til 15 centimeters dybde under de steder, hvor ligene lå. De dræbte må være blevet skudt, mens de lå ned. Desuden var der menneskeligt materiale på flere kugler, og dna-profilen passede på et af ofrene. De må være blevet skudt på stedet«, siger Helena Ranta. Mordene på de 45 albanere i Racak 15. januar 1999 ændrede verdenshistorien. De var stærkt medvirkende til, at USA skiftede holdning og truede med et militært indgreb, hvis ikke serberne stoppede undertrykkelsen af albanerne i Kosova. Og to måneder senere blev Jugoslavien angrebet af NATO. Kort efter drabene i Racak forklarede overlevende albanske øjenvidner, at det var en massakre begået af serbiske politisoldater. Men de serbiske myndigheder hævdede, at den albanske oprørshær UCK havde iscenesat gerningsstedet for at få NATO til at gribe militært ind over for Jugoslavien. Og at de 45 døde var UCK-soldater dræbt i kamp og civile, der blev fanget i krydsild. I marts 1999 præsenterede Helena Ranta under verdenspressens bevågenhed resultaterne af den første undersøgelse, der ikke gav noget entydigt svar på, hvad der var sket. Men siden har det finske undersøgelseshold gennemført to yderligere undersøgelser, som ifølge Ranta beviser, at albanerne ikke iscenesatte gerningsstedet, så det lignede en massakre. Ofrene i grøften måtte være blevet dræbt på stedet, mens de knælede eller lå ned, fordi ellers ville kuglerne ikke gå gennem kroppen på dem og bore sig ned i jorden i op til 15 centimeters dybde. Derfor kunne ligene ikke være blevet slæbt til stedet for at få det til at ligne en massakre. Det betød samtidig, at de dræbte ikke kunne være fanget i krydsild. Rantas hold fandt desuden patronhylstre i buskene, der gror helt hen til grøften. Altså måtte ofrene være blevet dræbt på tæt afstand. Endelig viste kuglerne sig at stamme fra to våbenfabrikker i Serbien. Helena Ranta kalder drabene for »en forbrydelse mod menneskeheden«, men hun vil overlade det til krigsforbryderdomstolen at afgøre, om drabene skal karakteriseres som en massakre. PS, forsiden .