Fælles front mod svensk nazisme

Da de svenske nynazister i Karlskrona offentliggjorde, at de stiller op til kommunalvalget, besluttede samtlige byrådets partier sidste tirsdag at gøre fælles front. De etablerede partier fra højre til venstre er gået sammen om at helt holde dem ude. »Jeg føler kuldegysninger og får brækfornemmelser blot ved tanken om, at de skal medvirke i valgkampen, siger Kent Lewén, der er byrådsmedlem i Karlskrona for det liberale Folkpartiet. Samtlige partier i byrådet har lavet en fempunktsplan, der skal oplyse om demokrati og på den måde knuse nazisterne. Taler ikke med dem »Vi kommer til at tale om nazisterne, men ikke med dem. Vi nægter at sætte os ned og debattere med dem. Det nytter ikke at tale med folk, der fornægter holocaust. Det er ikke værd at spilde sin tid på, for de lytter ikke. Kent Lewén bliver meget irriteret på dem, der siger, at man på den måde tier de højreekstreme partier ihjel. Han mener, at man i Karlskrona gør lige det omvendte. »Det, de står for, er sygt, og der må vi tale rent ud af posen. Vi kan ikke tolerere mennesker, der håner demokratiet og slet ikke tage en debat med dem. Så legitimerer vi dem bare«, siger han og regner også Sverigedemokraterne ind blandt de partier, han ikke vil have ind i byrådet. »Racisme kan aldrig accepteres, og derfor må vi afsløre dem på punkt efter punkt. Men vi kommer aldrig til at acceptere dem«, siger han. Den samme strategi har også de etablerede riksdagspartier, der i dag fuldstændigt ignorerer det største højreekstremistiske parti, Sverigedemokraterne, og deres krav om en åben debat. Ligesom man har gjort i Holland, prøver man i Sverige at tie den yderste højrefløj ihjel og nægter at diskutere deres krav om stramninger i indvandrerpolitikken. Det er kun muligt, fordi opinionen i udlændingespørgsmålet ikke er stærk nok. Endnu. S står stadig stærkt »Hvis den vokser, kan partierne ikke stå imod. Så bliver de nødt til at profilere sig for ikke at miste stemmer«, siger Peter Esaiasson, professor i statskundskab ved Göteborgs Universitet. Sverige er i dag et af de få lande i Europa, der stadigvæk har et stærkt socialdemokrati ved magten. At man allerede ved valget i september skulle se en pludselig højredrejning eller et indflydelsesrigt nyt højreekstremistisk parti med fremmedfjendtlige holdninger, anser han for meget usandsynligt. »Selvom der måske findes sådanne holdninger i befolkningen, så mangler der i dag en organisation og en repræsentant, der formår at bringe spørgsmålet op på nationalt niveau«, siger Peter Esaiasson. »Sverige mangler en Pia Kjærsgaard eller en Le Pen, som har karisma og kraft til at trænge igennem med sit budskab«. Men Sverige har også haft sine højrefløjspartier. I valget 1991 fik protestpartiet Ny Demokrati 6,7 procent af stemmerne og blev valgt ind i Riksdagen med en politik, der indeholdt lignende populistiske og fremmedfjendtlige budskaber, som siden hen er set i andre dele af Europa. Står til få stemmer At de kun sad én valgperiode handler mere om deres indre splid end om de etablerede partiers protester. Til efterårets valg er Sverigedemokraterne det parti, der prøver at markere sig allerstærkest. Men med en nazistisk fortid, der stadigvæk klæber til navnet, så ligger det i dag på under en procent i meningsmålingerne.