Eric, 22, er blikkenslager og Le Pen-mand. Det snakker han ikke højt om på arbejdspladsen, »så ville de bare kalde mig fascist«. Men vent bare, søndag aften er der nok nogen, der vil spærre øjnene op, når de ser, hvor mange der har stemt på Le Pen ved præsidentvalget. »Vi ryger op over de 30 procent«, forudsiger Eric og drager videre med sin lille franske fane over skulderen. Jean-Marie Le Pen hævder, at 100.000 landsmænd havde fulgt hans appel om at deltage i Front Nationals march gennem Paris. En march til ære for Jeanne d'Arc, Frankrigs skytshelgen, en march for at demonstrere tilslutningen til Le Pen og hans højreekstreme holdninger. Politiet må have brugt en anden beregningsmetode, de vurderede, at der ikke var over 10.000 i Le Pens følge. Ingen skam Le Pen gav den hele armen med en tale på halvanden time, stående på trappen til Opera-bygningen. Storskærme og højttalere bragte hans ord ud over pladsen og tilstødende gader. Ikke alle havde styrke til at lytte koncentreret i 90 minutter, og der var livlig trafik til pølsevognene. Men indimellem blev der svinget med tusinder af flag. »Det er ikke mig, der bringer skam over Frankrig. Det er Chirac!«, råbte føreren. Og så opregnede Le Pen præsidentens mange 'affærer'. Korruption og sorte penge var nogle af de gloser, taleren hæftede på sin rival. Undervejs til Place de l'Opéra havde man hørt det taktfaste råb: 'Chirac i fængsel, Le Pen i præsidentpaladset!'. Broget flok Le Pens tilhængere er en broget flok. Medaljebehængte veteraner fra kolonikrigene i Indokina og Algeriet, nedslidte pensionister og helt unge fyre med et mærkat på læderjakken: 'At være højreekstremist er hyper cool '. Stilfærdige borgermænd, en enkelt herre med blyantstyndt overskæg og habit i Prince of Wales-tweed. Men først og fremmest mænd og kvinder, der med iver i stemmen fortæller den nysgerrige dansker, at Le Pen er den eneste politiker, der »gider høre på småfolk som os og vore problemer«. Le Pen konstaterer med rette, at intet andet parti i dag tiltrækker så mange arbejdere som Front National. Maurice, 45 og ekspedient i en tv-forretning, vil ikke høre tale om, at Front National skulle være småfascistisk. For ham er sagen såre enkel, forklarer han med venlig røst: »Jeg vil være herre i mit eget hus, og på samme måde vil jeg have, at Frankrig skal være sin egen herre i Europa. Det er ikke dem i Bruxelles, der skal bestemme over os. Vi er ikke imod Europa, men det skal være et fædrelandenes Europa - det var det samme general de Gaulle sagde. Vi er hans arvtagere«. Jacques, der ser ud til at være omkring de 20, oplyser at han er i edb-branchen. Hans stemme bliver hurtigt ophedet. Le Pen og »fronten« bliver behandlet på den mest svinske måde af de franske medier, især tv. »Hele tiden graver de et eller andet frem, som Le Pen måske har sagt for 30 år siden, men man får aldrig andet end lige et klip på et sekund eller to, en enkelt sætning helt revet ud af sammenhængen. Som f.eks. hans bemærkning om gaskamrene og jøderne. Og alt det, man nu siger om Hitler, er jo også fuldstændig fordrejet. Folk får aldrig lov at høre hele sandheden«. En sort limousine kører op langs optoget. En distingveret, sølvhåret herre stiger ud og hilses med 'Bravo, Bruno!'. Det er professor Bruno Gollnisch, Le Pens stedfortræder. Han har fået øje på en lille trup af partifæller med et trikolore-skærf hen over bringen, et tegn på deres værdighed som folkevalgte. Der hilses på. Livvagten indskærper den påtrængende dansker, at Monsieur Gollnisch kun tillader et enkelt spørgsmål: Ønsker De virkelig, at Frankrig skal trække sig ud af EU? Svaret, givet med et drilsk blink bag brilleglassene: »Det er uhyre enkelt: Hvis vi blot kan opnå de samme særbetingelser og undtagelser som Danmark, vil vi være tilfredse!«. Ro og orden Marchen afvikles uden drama. Overalt patruljerer Front Nationals 'sikkerhedstjeneste'. Unge bredskuldrede mænd med kronragede isser, tunge sko og Schott-vindjakker. Deres dresscode påbyder, at alt skal holdes i sort. De ville ikke skille sig ud fra mængden i en nynazistisk march i Østtyskland. .
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























