EU-styrke truet af dansk forbehold

Det danske forbehold mod at deltage i EU's militære indsatsstyrke kommer ikke kun til at betyde, at de danske soldater i Makedonien må rejse hjem, når EU efter planen til nytår overtager den fredsbevarende aktion efter NATO. Forbeholdet kan nu også få den afledte konsekvens, at hele EU's planlagte aktion i Makedonien falder på gulvet. Græsk blokade EU har nemlig endnu ikke den nødvendige militære kapacitet til at kunne sende en solid styrke af sted. Derfor må EU låne udstyr af NATO, men det vil Grækenland ikke gå med til. Og fordi Danmark sidder uden for EU's militære samarbejde, vil det netop være grækerne, der fra 1. juli indtager pladsen som formand, når der står militære emner på dagsordenen. Per Stig: En umulig situation Det vil gøre det nærmest umuligt at finde en løsning på konflikten, vurderer udenrigsminister Per Stig Møller. »Situationen er meget fastlåst. Vi får et helt år med grækerne i formandsstolen, og derfor skal det løses inden 1. juli«, siger Per Stig Møller. Men det bliver meget svært at nå, siger den spanske udenrigsminister Josep Pique, der er fungerende EU-formand. Haster med løsning »Jeg vil ikke sige, at det bliver umuligt at finde en løsning under det græske formandskab, men det bliver meget svært. Derfor håber vi på en løsning inden 30. juni, men tiden er ved at løbe ud. Det bliver meget vanskeligt at nå en løsning i løbet af få uger«, siger Josep Pique. Grækerne blokerer for aftalen mellem EU og NATO, fordi de frygter, at deres ærkefjende, Tyrkiet, som er medlem af NATO, men ikke af EU, dermed vil kunne få for stor indflydelse på EU's militære indsatsstyrke. Tyrkerne frygter for Cypern Tyrkerne er blevet lovet, at de vil blive hørt, hvis EU-styrken skal indsættes i deres nærområde. Tyrkiet frygter nemlig, at styrken eventuelt vil kunne blive brugt mod deres interesse for eksempel i Cypern. Grækerne derimod mener, at deres ærkefjende dermed har fået alt for stor indflydelse på EU's militære styrke. De kræver derfor, at den aftale, som EU har indgået med Tyrkiet, det såkaldte Ankara-dokumentet, genåbnes. Men det nægter tyrkerne. Tyrkiske EU-drømme »Hvis vi skal imødekomme Grækenland, så skal vi genåbne Ankara-dokumentet, men det er Tyrkiet ikke parat til. Derfor må vi finde en løsning, hvor vi giver grækerne en garanti, så deres betænkeligheder bliver imødekommet«, siger Josep Pique. Forhandlingerne mellem EU, Grækenland og Tyrkiet har været et tilbagevendende tema på en lang række møder i EU i den senere tid, og også under det netop overståede NATO-møde i Island, blev der forhandlet. Under hele konflikten mellem de to nabolande lurer også det tyrkiske ønske om at blive optaget i EU. »Tyrkerne bruger striden til at opnå indrømmelser i forhold til et kommende EU-medlemskab«, siger en italiensk NATO-kilde. Forslag på bordet og forhandlinger i gang Den spanske udenrigsminister siger dog, at der ligger et forslag på bordet, men han vil ikke fortælle detaljer. »Der er tale om en meget kompleks løsning, der blandt andet omfatter en deklaration fra EU, som imødekommer de græske krav i visse geografiske områder«, siger Josep Pique. Den græske udenrigsminister, George Papandreou, bekræfter over for Reuters, at der forhandles, men heller ikke han er særlig meddelsom omkring indholdet. »Vi forhandler. Forhandlingerne i sig selv viser, at det rykker sig, men det siger ikke noget om, hvor vi er på vej hen«, siger han.