To serbere, som er sigtet for krigsforbrydelser i Kroatien, fløj i går frivilligt til Haag, hvor de overgav sig til den internationale krigsforbryderdomstol. Samtidig bragte den løbende retssag mod den hovedanklagede, Slobodan Milosevic, nye vigtige oplysninger frem om krigsførelsen mod de civile albanere i Kosova, der belaster hans stilling alvorligt. Alvorlige anklager fra serbisk politiker Milosevic er de sidste to dage blev udsat for alvorlige anklager fra den serbiske politiker og efterretningsmand Ratomir Tanic, en skyggefigur på den politiske scene. Tanic har været omtalt som vidne nummer K3, men hans navn blev offentliggjort, da han indledte sin vidneforklaring. Han flygtede fra Jugoslavien i 1999, efter, at han havde været anholdt og tortureret under Milosevic' regime. Tanic har arbejdet som rådgiver for Dusan Mihajlovic, formanden for Nyt Demokrati, ND, der i dag sidder som indenrigsminister i den nye regering. Tanic har også arbejdet for den serbiske efterretningstjeneste RDB siden 1994 og har haft 'arbejdskontakter' til både den britiske og russiske efterretningstjeneste. Milosevic styrede selv I perioden 1996 til 99 var han involveret i den voksende krise i Kosova, hvor han forsynede de moderate politikere med oplysninger, der skulle bruges til at bremse Milosevic' optrapning af volden, forklarede han i retten. Tanic kom med en vigtig oplysning i retten. Han forklarede, at Milosevic havde oprettet sin egen kommandovej til Kosova, hvor han havde indsat to andre anklagede, Nikola Sainovic og Rade Markovic, til at styre den etniske udrensning. Gik udenom normale kanaler Han gik uden om de normale militære kanaler og uden om politiets ledelse. Milosevic havde på et møde erklæret, at den albanske befolkning i Kosova »skulle skæres ned« til lidt over en million, underforstået, at flere hundrede tusinde skulle etnisk udrenses. Milosevic gjorde alt for at diskreditere Tanic som vidne ved dels at benægte, at de to nogen sinde havde mødtes, dels ved at spørge Tanic om hans uddannelse. Han har læst på Beograds universitet, men aldrig taget nogen eksamen. Milosevic vil fortsætte sin afhøring af Tanic torsdag og muligvis også på mandag. General i retten Allerede torsdag skal de to sigtede, som netop har overgivet sig, fremstilles i retten og svare på, om de erkender sig skyldige. Den ene af de to sigtede er den tidligere jugoslaviske general Mile Mrkic, der er sigtet for at have beordret en af krigens mest uhyggelige massakrer på over 200 patienter fra hospitalet i Vukovar i det østlige Kroatien i 1991. Nægter sig skyldig Den anden er Milan Martic, den selvudnævnte præsident for den serbiske Krajina-republik fra 1992-95. Han sigtes for at have beskudt den kroatiske hovedstad Zagreb med langtrækkende missiler i foråret 1995. Chefanklageren Carla del Ponte sagde tirsdag, at hun vil udvide anklagerne mod Martic. Sandsynligvis drejer det sig om krigsforbrydelser under serbernes etniske udrensning af kroater fra Krajina-provinserne i 1992. Martic sagde før afrejsen, at han ikke var skyldig i noget ulovligt, men tog til Haag »for at forsvare mit lands ære«. Han regnede med hurtigt at blive løsladt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























