Fredshåb for oliekrigens ofre i Sudan

Sudans regering må stoppe sin brutale nedslagtning af civilbefolkningen i landets sydlige del. Den må gribe ind over for det omfattende slaveri. Og den må gøre en aktiv indsats for at stoppe den blodige borgerkrig. Til gengæld kan den så - efter et årti i kulden - blive lukket ind i den storpolitiske varme. Så kontante var meldingerne fra USA's præsident, George W. Bush, i denne uge - og dermed har han efter lang tids lurepasseri endelig meldt klart ud over for en af verdens blodigste konflikter. Det sker, efter at hans særlige udsending til Sudan, senator John C. Danforth, i forrige uge afleverede sin rapport om et halvt års fredsmission i landet. »Vi må se handlinger, ikke blot ord. Sudans regering kan ikke give tomme løfter, mens den fortsætter med at føre krig mod sit eget folk«, hed det i en skriftlig erklæring fra præsidenten. »Den må holde op med at forhindre forsyninger af nødhjælp. Den må holde op med at angribe civile. Den må overholde sine forpligtelser. Den må acceptere, at den ikke kan vinde krigen. Den må søge fred«, fortsatte han. Olie og ofre Borgerkrigen i Sudan er - med omkring to millioner ofre i løbet af 19 år - en af verdens blodigste og mest beskidte. Sudans regering kæmper for at få kontrol med den sydlige del af landet, der domineres af oprørsstyrker. For under sandet ligger der olie for flere hundrede milliarder kroner. I sin rapport skriver senator Danforth, at der kan blive tale om fred, men at det bliver svært. Det kræver dels en aftale om fordelingen af oliepengene mellem nord og syd, dels en international styrke, der kan beskytte landets civile - Danforth vil dog helst have, at USA kun deltager i opbakningen af denne uden selv at være direkte med. Danforth lægger ikke skjul på, at regeringens løfter ikke er til at regne med. Således aftalte han 17. februar med regeringen et stop for angreb på civile, og tre dage senere angreb regeringshelikoptere 4.000 mennesker ved en uddeling af nødhjælp og dræbte mindst 17 civile; andre kilder siger 24. Fredsudspil I øjeblikket cirkulerer der to vigtige fredsudspil, der klart afspejler den vigtigste akse i konflikten: Dels et arabisk, præsenteret af Egypten og Libyen, der støtter den arabiske regering. Og dels et østafrikansk, ledet af Kenya, der støtter en løsrivelse. Danforth resignerede i sin rapport og sagde, at der ikke kunne blive tale om en løsrivelse, for det vil blive »stærkt modarbejdet af Sudans regering og særdeles svært at gennemføre«. Men Bush sagde i denne uge, at han stillede sig bag Kenya i fredsarbejdet. Det er ikke det samme som at sige, at han støtter en løsrivelse, men det var en klar advarsel til Sudans regering. Og regeringen kan da også se en klar gulerod lidt ude i horisonten. For Sudan, der i årene 1991-1996 gav husly til Osama bin Laden, har i mange år været stemplet ude af det gode internationale selskab. En ensidig handelsboykot fra USA betyder f.eks., at amerikanske olieselskaber ikke er med til at bore efter olie i det sydlige Sudan. Men Sudans iver for at støtte Bushs såkaldte 'krig mod terror' har bragt bevægelse i de diplomatiske cirkler. Gode skudsmål i USA-rapport Forgangne tirsdag offentliggjorde USA sin årlige rapport om lande, der mistænkes for at stå bag terrorisme. For ottende år i træk var Sudan med - men landet har fået gode skudsmål og kan derfor forvente snart at ryge af listen, hvis ellers det gode samarbejde fortsætter. »Siden 11. september har der været et generel forståelse i Vesten af, at vi er nødt til at lokke forskellige folk ind i hovedstrømmen, og Sudan er en interessant prøveballon«, siger en europæisk diplomat i Sudan til Reuters. »Nu er bindeleddene mellem faktorer som krig, fattigdom, ekstremisme og antivestlige følelser meget klarere«.