Godt en måned efter frigivelsen af Burmas førende demokratiforkæmper, nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi, har en amerikansk appeldomstol banet vejen for en retlig afgørelse af, hvorvidt udenlandske investeringer i det juntastyrede land betyder, at investorerne dermed er medansvarlige for overtrædelse af menneskerettighederne. Dommer Victoria Chaney i Los Angeles har afvist et krav fra olie- og gasselskabet Unocal om, at et sagsanlæg på vegne af burmesiske flygtninge og landsbyboere om krænkelse af menneskerettighederne skal afvises uden domsforhandling. Chaney siger, at sagen skal afgøres af en jury i september. Sagen omhandler opførelsen af en naturgasledning fra et offshorefelt i et havområde ind i det sydøstlige Burma, hvorfra ledningen føres videre til Thailand. Gasledningen er den største udenlandske investering nogensinde i Burma og anslås at have kostet 1,2 milliarder dollar (knap 10 mia. kr.). Salget af naturgas fra Burma til Thailand er den største enkelte indtægtskilde for det burmesiske militær, der har styret landet med stor brutalitet i 40 år. Amerikanske fagforeningsfolk og menneskeretsaktivister har rejst sagen, fordi de finder det bevist, at det burmesiske militær har tvangsforflyttet lokale bønder og anvendt tvangsarbejde i det område, hvor ledningen føres i land. Intet direkte ansvar »Det er første gang nogensinde, at en amerikansk virksomhed kan blive gjort ansvarlig for menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med en aktivitet i udlandet«, siger advokaten Dan Stormer, der repræsenterer sagsøgerne, organisationen International Labor Rights Fund i Washington. I sin kendelse siger dommer Chaney imidlertid, at en tidligere dom ved en lavere retsinstans ikke giver Unocal det direkte ansvar for de handlinger, der kan tillægges det burmesiske militær. »Dermed er kernen i sagen bragt af vejen«, fastslår Unocals advokat Edwin Woodsome ifølge Associated Press. Unocal, der har hovedsæde i Los Angeles, afviser kategorisk alle beskyldninger. En sejr International Labor Rights Fund kalder det en sejr, at sagen nu skal prøves af en jury. »Som vi har sagt fra starten, er der bevis for, at Unocal har indgået i et kontraktligt forhold med det brutale regime i Burma vel vidende, at militæret ville krænke menneskerettighederne massivt ved gennemførelsen af projektet«, siger advokat Terry Collingsworth fra International Labor Rights Fund. Organisationen rejste sagen for seks år siden på vegne af burmesiske landsbyboere, som hævdede, at de var blevet presset ud i tvangsarbejde af militærjuntaen. Året efter forbød præsident Bill Clinton alle amerikanske nyinvesteringer i Burma. Pres på Burma gennem år Menneskeretsaktivister verden over har i en halv snes år presset på for økonomiske sanktioner mod den burmesiske militærjunta. Regeringerne i EU har reageret mere blødt end USA ved at fraråde turisme i Burma og afvist at give indrejsevisum til burmesiske diplomater til EU. Sanktionerne støttes fortsat af Burmas demokratiske opposition, og dens leder Aung San Suu Kyi sagde efter sin frigivelse fra husarrest i maj, at tilstanden i landet ikke berettiger til lempelse af sanktionerne. Gennem de senere år har et voksende antal udenlandske virksomheder forladt Burma. Nogle, fordi de har været under pres fra den internationale opinion, andre, fordi de har fundet det for vanskeligt at drive virksomhed. Burma, som juntaen har omdøbt til Myanmar, har været hærget af borgerkrig stort set siden uafhængigheden i 1948. Ofrenes antal skal tælles i hundredtusinder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























