Hård kurs splitter EU

Noget må der gøres for at begrænse den illegale immigration til EU. Så langt er de 15 EU-lande enige. Men præcis hvad der skal gøres, kan de tilsyneladende ikke blive enige om. Det stod klart efter at unionens justits- og integrationsministre torsdag mødtes i Luxembourg med illegal immigration som vigtigste punkt på dagsordenen. Flere lande med Storbritannien, Spanien og Italien i spidsen ønsker en hård kurs over for de illegale immigranter og de lande de kommer fra. Ingen enighed Forslag om et fælles grænsepoliti og om at skære i udviklingsbistanden til de lande, der ikke vil tage illegale immigranter tilbage, har været på bordet, men ingen af delene kunne der opnås enighed om. Det blev kun til en række mere ukontroversielle planer om at samarbejde mere om grænsekontrol, fælles uddannelse af grænsepoliti og så blev der udvist forståelse for især de sydeuropæiske landes krav om, at de nordlige medlemmer i større omfang er med til at betale for bevogtningen af de ydre grænser. Langt de fleste immigranter kommer ind i EU gennem de sydeuropæiske lande, hvor lange kyststrækninger gør bevogtningen både svær og dyr. Integrationsminister Bertel Haarder siger efter mødet, at der er enighed om, at den illegale immigration er et stort problem, men at der ikke blev truffet væsentlige nye beslutninger på mødet. »Kampen mod den illegale immigration er lidt ligesom før en fodboldkamp. Lang tid før kampen er alle enige om, at man skal vinde, og når den så kommer tættere på begynder man at snakke om, hvordan man skal vinde«, siger Bertel Haarder. Topmøde Mødet torsdag skal især ses som en forberedelse til næste uges EU-topmøde i den spanske by Sevilla, hvor kampen mod de ulovlige immigranter vil dominere dagsordenen. Blandt andre Amnesty International har advaret imod, at flere EU-ledere i deres retorik og forsøg på at komme de højreradikale kræfter i Europa i møde, er i gang med at smide benzin på bålet. Det kan føre til endnu mere frygt og had i EU. Og den svenske integrationsminister, Jan Karlsson, gentog de humanitære organisationers bekymringer på mødet torsdag. »Det bør ikke være fremmedhadere, der sætter EU's dagsorden. Vi bør være meget forsigtige«, siger han til Reuters. Straf via bistand Svenskerne var også blandt dem, der tog afstand fra forslagene om at skære i udviklingsbistanden til de lande, der ikke vil tage deres egne borgere tilbage, hvis de bliver afsløret som ulovlige immigranter i et EU-land. Forslaget lever dog endnu, siger Bertel Haarder, ikke mindst fordi de samme ministre for en måneds tid siden besluttede, at alle EU's udenrigspolitiske instrumenter skal kunne bruges, for at stoppe indvandringen - herunder også udviklingsbistand og handelsaftaler. »Forslaget er stadig på bordet. Det behøver ikke at forstås sådan, at vi skal komme og true med at skære eksisterende bistand væk, hvis tredjelandene ikke makker ret. Men bekæmpelse af illegal immigration skal for fremtiden være et naturligt led i de aftaler vi indgår med tredjelande«, siger Bertel Haarder. Han betegner den model, der nu lægges op til, som den blide, men faste model. De eksisterende aftaler består, selvom vi selvfølgelig ikke vil frasige os muligheden for at genforhandle os til en rimelig løsning, hvis landene ikke samarbejder«, siger Bertel Haarder. Grænsepoliti Et forslag fra EU-kommissionen om at indføre et fælles EU-grænsepoliti, vandt heller ikke fuld opbakning på mødet, selvom det tidligere har vundet støtte i en række lande. Og Danmark kan heller ikke støtte forslaget, siger Bertel Haarder. »Der er bred enighed om, at den eksterne grænsekontrol skal styrkes. Vi skal have fælles regler og inspektion og måske også fælles uddannelse. Et fælles grænsepoliti har flere lande sammen med Danmark dog svært ved at se et formål i. Men vi vil gerne være med til et praktisk samarbejde«, siger Bertel Haarder. Fælles grænsepoliti Forslaget om et fælles grænsepoliti er især et stærkt ønske i Middelhavslandene og lande med grænser til Østeuropa, der har væsentligt større udgifter til grænsekontrol end det øvrige EU. Bertel Haarder regner med, at løsningen på konflikten bliver, at resten af EU på topmødet i Sevilla vedtager at støtte de udsatte lande økonomisk.