Strid om koreanske flygtninge i Kina

Krisen om de nordkoreanske afhoppere i Kina optrappes og skaber en yderligere spændt tilstand i forhold til Sydkorea, efter at den sydkoreanske regering har protesteret over, at det kinesiske militærpoliti har fjernet en asylsøgende nordkoreaner fra det sydkoreanske konsulat i Beijing. Sydkorea indkaldte den kinesiske ambassadør i Seoul og krævede, at Kina udleverer den anholdte nordkoreaner. Aviserne i Seoul raser mod den kinesiske opførsel. »Det er utænkeligt i ethvert civiliseret land, at politiet trænger ind på udenlandsk område, pågriber en asylansøger og oven i købet øver vold mod de protesterende diplomater«, skriver avisen Chosun Ilbo. Den sydkoreanske protest kom, efter at Kina krævede, at Sydkorea udleverer de 18 nordkoreanere, som opholder sig på konsulatet i Beijing - et krav, der tyder på, at Kina har skærpet tonen i den langvarige krise. Rejst ud De kinesiske myndigheder har tidligere ladet i alt 38 nordkoreanske asylansøgere, som var trængt ind på flere ambassader i Beijing, forlade Kina og rejse til Sydkorea via et tredje land. Det er anden gang inden for kort tid, at det kinesiske politi griber ind på et fremmed lands konsulatområde. I maj opstod der akut krise i forholdet til Japan, da politiet fjernede fem nordkoreanske flygtninge fra det japanske konsulat i provinsbyen Shenyang. Kineserne hævdede, at de greb ind med de japanske diplomaters samtykke - en påstand, der udløste en intern krise i Japan. For Sydkoreas præsident Kim Dae-jung kommer striden yderst ubelejligt. Han soler sig i glansen fra den sydkoreanske succes ved VM i fodbold og vil ikke have akutte udenrigspolitiske problemer på halsen i slutningen af sin embedsperiode. For Kina er hele problemstillingen en varm kartoffel. Beijing forsøger at opretholde de gode politiske forbindelser med Nordkorea, der har været landets allierede siden Koreakrigen 1950-53. Samtidig vil den kinesiske regering gerne have et godt forhold til Sydkorea, som er en stor handelspartner og investor. Det vurderes, at mindst 100.000 nordkoreanere er flygtet fra hungersnød og politisk undertrykkelse og nu gemmer sig i bjergene i det nordøstlige Kina. Her nyder de beskyttelse fra lokalbefolkningen, hvoraf mange er etniske koreanere. Kina har forsøgt at håndtere problemet i stilhed og har stort set accepteret flygtningenes tilstedeværelse, selvom de med mellemrum har slået til og sendt mange tilbage. Landet har en aftale med Nordkorea om at sende dem retur, men samtidig er de kinesiske ledere bevidste om, at det giver Kina et dårligt image i udlandet. Aktionerne i diplomatbygningerne i Beijing og Shen-yang sætter problemet på spidsen, og Beijing har nu skærpet kursen. De kinesiske myndigheder har sat pigtråd op omkring ambassaderne og stillet ekstra vagter op, så området nu ligner en krigszone. Økonomiske grunde Den kinesiske regering anerkender ikke de nordkoreanere, som krydser grænsen, som flygtninge, men mener, at de er udvandret af økonomiske årsager. Bag denne indstilling ligger en rædsel for at blive oversvømmet af nordkoreanere. Spørgsmålet har bragt Kina i konflikt med FN's Flygtningeor-ganisation UNHCR, der mener, at nordkoreanerne er berettigede til flygtningestatus. Mange af asylansøgernes aktioner på ambassaderne er organiseret af den tyske læge Norbert Vollertsen, som tidligere har arbejdet i Nordkorea. Han har også talt om at sende tusindvis af flygtninge med båd fra Kina til Sydkorea under VM i fodbold for at skabe opmærksomhed om problemet. Kristne grupper i Sydkorea, der i al stilhed arbejder for flygtningenes sag, kritiserer Norbert Vollertsen for at ville tiltrække mediernes opmærksomhed og siger, at han anvender metoder, der gør livet sværere for størstedelen af flygtningene.