Ukraine vred på Danmark

Når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) torsdag sammen med EU-kommissionens formand, Romano Prodi, og EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, mødes med Ukraines præsident, Leonid Kuchmá, vil det være en af den danske regerings første store internationale opgaver som formand for EU. Dagsordenen er klar. Samarbejdet mellem EU og Ukraine skal styrkes, og EU vil presse på for at styrke den økonomiske og demokratiske udvikling i det store land, der bliver nabo til EU efter udvidelsen. Vrede over lukket ambassade Men Danmark er gået den stik modsatte vej i forhold til samarbejdet med Ukraine. Danmark har for nylig lukket sin ambassade i Kijev, og det har vakt vrede i den ukrainske hovedstad. Ukraines statssekretær, Olexander Chalyi, der er den øverste embedsmand i udenrigsministeriet og har ansvaret for forholdet til EU, peger på, at det netop er vigtigt med et godt forhold mellem Danmark og Ukraine på grund af danskernes rolle i forbindelse med EU's udvidelse. »Det danske formandskab bliver historisk vigtigt, og vi vil meget gerne have et godt forhold til Danmark. Derfor er lukningen af den danske ambassade et meget dårligt signal, og det var en dårlig nyhed for os«, siger Olexander Chalyi. Kritik fra opposition Også den tidligere premierminister og nuværende leder af reformpartiet Vort Ukraine, Viktor Jusjtjenko, er kritisk over for lukningen og peger på nødvendigheden af et tæt samarbejde mellem EU og Ukraine. »Jeg tror ikke, at der kan bygges et europæisk hjem uden Ukraine, og den demokratiske opposition i Ukraine vil udvikle forholdet til EU. Vi forventer, at EU ikke efterlader os uden for uden en chance«, siger Viktor Jusjtjenko. Lukning gav besparelser Lukningen af den danske ambassade var et led i regeringens besparelser på finansloven, hvorved ti ambassader og repræsentationer i udlandet blev lukket. En kilde i Udenrigsministeriet afviser dog, at det vil svække Danmarks forhold til Ukraine. »Vi beklager, at det har været nødvendigt at lukke ambassaden i Kijev, men det betyder ikke, at vi finder Ukraine mindre vigtigt end tidligere«, siger kilden. Præsident kritiseret for stemmefusk Ukraines præsident, Leonid Kuchmá, sidder på magten efter et valg dette forår, som internationalt er blevet skarpt kritiseret på grund af stemmefusk og andre uregelmæssigheder. Samtidig anklages han for at undertrykke menneskerettighederne og pressefriheden i landet, der indtil for ti år siden var en del af Sovjetunionen. Sammenbrudt økonomi Siden uafhængigheden er landets økonomi brudt sammen, og hundredtusinder af ukrainere er emigreret til andre europæiske lande på flugt fra arbejdsløshed og fattigdom. Ukraine ønsker, at et tættere samarbejde med EU på længere sigt kan føre til en egentlig optagelse i unionen. Men i første omgang håber Ukraines regering, at landet får en aftale i stil med den, de andre østeuropæiske lande fik, da de i sin tid indledte forhandlinger med EU om optagelse. Et andet vigtigt emne for ukrainerne er at sikre den fri bevægelighed, så landets borgere kan rejse rundt og arbejde i EU-området.