Langvarig kamp for ligestilling i USA

Amerika er frihedens land, men alle er ikke lige eller har lige frihedsrettigheder. Det gør sig blandt andet gældende, hvis man er af hunkøn. Konservative grupper frygter, at feminister vil bruge FN-konventioner til at fremme kvinders ret til abort og ligestilling på arbejdsmarkedet. Derfor har USA - 22 år efter at daværende præsident Jimmy Carter underskrev dokumentet - endnu ikke ratificeret FN-konventionen CEDAW, Convention to the Elimination of All Forms of Discrimination Against Women, som skal udrydde diskrimination af kvinder. Ørkenvandring i Senatet 22 år senere er det ikke engang lykkedes at gennemføre en afstemning i Senatet om konventionen. Præsidenterne Ronald Reagan og George Bush seinor nægtede at ratificere, mens demokraten Bill Clinton i 1994 forgæves anbefalede en godkendelse. Demokraterne gør nyt forsøg Nu prøver demokraterne igen. De har flertal i Senatet, og på trods af modstand fra den republikanske præsident George W. Bushs regering planlægger Senatets udenrigsudvalg at bringe konventionen til afstemning i det samlede Senat inden midtvejsvalget i november. Demokraterne håber, at kvindelige vælgere vil lægge pres på de republikanske senatorer. Principiel støtte fra Bush Bushregeringen siger ellers, at den i princippet går ind for konventionen, selv om man er bange for, at den kolliderer med flere af USA's egne love. Religiøse og sociale konservative, som udgør en magtfuld gruppe i Det Republikanske Parti, har imidlertid siden 1980 bekæmpet denne ratifikation med næb og kløer. De frygter ifølge avisen New York Times, at FN-konventionen kan bruges af feminister til at øge kvinders ret til abort og indføre kvoter for kvinder på arbejdsmarkedet. Lige ret for kvinder CEDAW-konventionen kræver, at kvinder får lige ret til arbejde, boliger, sundhed, ligeløn, juridisk ligestilling og forbyder diskrimination, når det gælder kvinders politiske aktiviteter. Omkring 170 lande lige fra Kina og Rusland til Saudi-Arabien har ratificeret konventionen. Det kræver et flertal på mindst 67 af Senatets 100 medlemmer at få konventionen godkendt. Det betyder, at det demokratiske flertal skal finde mindst 16 stemmer blandt republikanerne. Tilhængerne af konventionen anslår, at de fortsat mangler tre stemmer i at nå de 67. Forhåndsflertal Demokraterne har ladet forstå, at hvis de ikke er sikre på at få det nødvendige flertal, vil de slet ikke lade traktaten komme til en afstemning. I givet fald vil det betyde, at den bliver sendt tilbage til Senatets udenrigsudvalg næste år. I sidste ende kræver en ratifikation, at præsident Bush trodser modstanden fra sine konservative støtter og skriver under.