Amerikansk feltog i Irak bliver dyrt

Den amerikanske præsident George W. Bushs planlagte krig mod Irak bliver ikke alene en kostbar, men også en langvarig affære. Eksperter anslår, at felttoget vil koste 120 milliarder kroner om året og involvere 75.000 soldater. En del af de amerikanske styrker risikerer at skulle forblive i Irak i mellem fem og ti år. Senatets udenrigsudvalg gennemfører i øjeblikket en række høringer, som skal fastslå om en krig mod den irakiske diktator Saddam Hussein er mulig, hvad den vil koste, hvordan den skal gennemføres, og hvad der skal ske med landet, når Hussein er fjernet. Stort set ingen opposition For første gang har amerikanske eksperter for alvor set på, hvad der skal ske ud over det rent militære. Høringerne er bemærkelsesværdige ved, at der stort set ikke er nogen opposition - hverken blandt politikere eller eksperter - mod krigen. I modsætning til regeringen i Washington tror eksperterne ikke på, at USA blot kan nøjes med et hurtigt kirurgisk angreb. De mener, at der bliver tale om en kostbar og langvarig affære. Da seks eksperter blev udspurgt torsdag, var det kun tidligere præsident Ronald Reagans forsvarsminister, Caspar Weinberger, som mente, at USA ikke behøver spille nogen større rolle i genopbygningen af Irak efter krigen. Høj pris Den pensionerede oberst Scott Feil, som er specialist i post-krigs genopbyggelsesplaner, sagde, at USA må udstationere 75.000 soldater i Irak for at stabilisere landet, når Saddam er styrtet. Feil vurderer prisen til at være 120 milliarder kroner per år. En kilde tæt på krigsplanlægningen i forsvarsministeriet Pentagon siger til avisen USA Today, at Feils tal er lavt sat. Her opererer man med 80.000 soldater og en pris på 150 milliarder. USA-styrken kan reduceres gradvist, efterhånden som Iraks økonomi og sikkerhedssituation bliver forbedret. Men mindst 5.000 amerikanske soldater må forblive i Irak i mellem fem og ti år. Den store opgave ligger efter Husseins fald Uanset antallet så fremgår det af høringerne, at den virkelig store opgave måske først kommer, når Hussein er fjernet fra magten. Man risikerer kampe mellem kurdere, arabere og shiiter. Arvefjenden Iran vil måske også benytte sig af det kaos, der kan opstå i Irak. Landets biologiske og kemiske fabrikker skal besættes, grænser samt storbyer patruljeres og oliefelter bevogtes. Ansvaret Irak-eksperten Phebe Marr fastslog, at hvis USA påtager sig ansvaret med at fjerne Saddam, må amerikanerne også hjælpe med at indsætte et nyt styre og genopbygge landet. Og der er ikke nogen åbenlyse efterfølgere for diktatoren. Marr forventer ikke, at Irak går i opløsning efter Saddams fald, men det kan blive vanskeligt at finde en provestlig afløser. Derfor må USA og dets allierede besætte Irak for at fostre en ny, mere demokratisk ledelse. Mens amerikanske soldater bevarer freden, skal der samtidig pumpes milliarder og atter milliarder ind i landet til genopbygning. Irak følger høringer Styret i Bagdad følger også høringerne og truslerne om krig. Amerikanerne mener, at det er årsagen til, at Irak pludselig har meddelt, at man er rede til at forhandle med FN om en tilbagevenden af våbeninspektørerne. Inspektionen blev afbrudt i 1998. I et brev til FN's generalsekretær Kofi Annan skriver Iraks udenrigsminister Naji Sabri, at lederen af våbeninspektørerne, svenskeren Hans Blix, kan rejse til Bagdad. Udspillet betragtes som et forsøg på at splitte USA og dets allierede.