USA's generaler er klar til krig

Efter måneders intern strid mellem USA's militære og civile ledelse, går de amerikanske stabschefer nu også ind for at styrte Iraks diktator, Saddam Hussein, med militær magt. Hidtil har generalerne været skeptiske over for et nyt felttog mod Irak. Enighed i den militære top Det er den højreorienterede avis Washington Times, der både har gode kilder i forsvarsministeriet Pentagon og i Det Hvide Hus, som skriver, at der nu hersker enighed i den militære ledelse. Når det gælder en krig mod Irak, er der to fløje i den amerikanske regering: Amerikansk jihad-fløj en såkaldt jihad-fløj bestående af forsvarsminister Donald Rumsfeld og vicepræsident Dick Cheney, der for enhver pris vil fjerne Saddam, og en pragmatisk fløj med udenrigsminister Colin Powell i spidsen, som også vil afprøve de diplomatiske muligheder. På grund af sin militære fortid er Powell også betænkelig ved de amerikanske tab i tilfælde af en krig. Ændret holdning Hidtil har stabscheferne hældet til Powells side netop på grund af de mulige tab, hvis Saddam Hussein bruger kemiske våben imod en amerikansk invasionsstyrke. Med henvisning til både militære kilder og embedsmænd i Det Hvide Hus skriver Washington Times, at de seks stabschefer nu er blevet enige. 'Læser skriften på væggen' »Stabscheferne er kommet over (til krigsfløjen, red.), fordi de kan læse skriften på væggen«, siger en anonym regeringsrådgiver til avisen. »Nu er den militære ledelse om bord«. Generalerne er faldet til patten, fordi Bushregeringen er fyldt med høgeagtige civile, der ikke godtager råd og advarsler fra selv firstjernede generaler om, at en eventuel krig mod Irak kan gå galt. De seks stabschefer - cheferne for de fire værn samt lederen af centralkommandoen og hans næstkommanderende - skal derfor have opgivet deres protester. Måske først i vinteren 2003 I stedet koncentrerer de sig om at udvikle angrebsplaner til USA's formelle øverstkommanderende og den mand, som i sidste ende skal give startsignalet til krigen: præsident George W. Bush. Ifølge Washington Times står et angreb ikke lige for døren, men vinteren 2003 er en mulighed. Mangler at lægge sig fast på angrebsplan Bush har heller ikke bestemt sig for, hvilken angrebsplan man skal bruge. Hærens stabschef, Tommy Franks, som skal lede en eventuel krig, deltog mandag i et møde i det nationale sikkerhedsråd, hvor man diskuterede angrebsplaner og tidspunkter. Bagefter fastslog talsmænd, at man hverken havde besluttet sig for en krigsplan eller et angrebstidspunkt. Sår tvivl I sit seneste nummer har tidsskriftet Newsweek en tegning, hvor en irakisk officer glædestrålende stormer ind på Saddam Husseins kontor og råber: »Heureka! Vi har fået fat på dokumenter, som detaljeret fortæller om Amerikas krigsplaner«. I hænderne har han aviserne Washington Post, New York Times og USA Today. Der går næsten ikke en dag, uden at en amerikansk - eller udenlandsk avis - kan 'afsløre' USA's angrebsplan. Washington Times er ikke alene højreorienteret og har gode kilder i regeringen, avisen er også en stærk fortaler for krig mod Irak. Det kan præge dens artikler. Magasiner fortæller modsat historie Selvsamme Newsweek og tidsskriftet Times skriver eksempelvis i deres seneste numre, at den militære ledelse ikke er enig om at bakke op om en Irak-krig. De har ikke leveret andet til Bush, end hvad der bliver udtænkt i klasselokalerne på militærakademierne. Der har været tale om »andenrangsplaner«, siger en militærkilde, som har set planerne, til Newsweek. De militære rådgivere har besvær med at planlægge en invasion, når de politiske ledere ikke har fortalt dem, hvor USA kan etablere baser, og hvilke lande der vil tillade overflyvning. For slet ikke at tale om, hvad der skal ske med Irak efter Husseins fald. Stabschefer ikke med i planlægning Newsweek tilføjer, at stabscheferne helt har været udelukket fra planlægningsprocessen, og det har ikke gjort dem mere tilfredse. De er også vrede over de mange lækager til pressen. Kendte krigsplaner kan koste menneskeliv. Det ved ingen bedre end militæret. Uenigheden hindrer ikke Bushregeringen i at forberede krig i al stilhed. Ammunitionsfabrikkerne har indført ekstraskift for at fylde lagrene efter Afghanistankrigen, og energiministeriet er ved at fylde olietankene.