Amerikanere i Saudi-Arabien anklages for apartheid

Amerikanske virksomheder i Saudi-Arabien enten ansætter ikke kvinder eller holder dem skarpt adskilt fra deres mandlige kolleger på arbejdspladserne. Kritikerne siger, at amerikansk erhvervsliv gentager sine fejltagelser fra Sydafrika under apartheid, da virksomhederne ikke udfordrede apartheidstyrets racediskrimination, før de blev presset til det. Diskriminationen mod kvinder på arbejdsmarkedet i det konservative, muslimske kongedømme er kun så småt ved at blive ophævet, men amerikanske virksomheder står bestemt ikke i spidsen for kampen mod kønsdiskriminationen. Ingen kvinder ansat Omkring 120 amerikanske firmaer opererer i Saudi-Arabien. De største som ExxonMobil, ChevronTexaco og Boeing ansætter slet ikke kvinder. Andre som Citibank og Philip Morris har kvinder på lønningslisten, men lader dem ikke arbejde på kontorer, hvor der er saudiarabiske mænd, skriver avisen USA Today. Bange for at ødelægge investeringer Virksomhederne er bange for at ødelægge deres investeringer i Saudi-Arabien. De står for 40 procent af de udenlandske investeringer på 370 milliarder kroner. Af samme årsag mener kritikere af kønsdiskriminationen i Saudi-Arabien, at virksomhederne har fat i den lange ende og kan presse saudierne til at frigøre kvinderne. Førstepladsen Saudi-Arabien har ikke nogen lov, som forbyder kvinder at få job på arbejdsmarkedet eller kræver adskillelse af kønnene. Men der er en lang tradition for det, og på trods af fremskridt - kvindernes andel af arbejdsstyrken er vokset fra en til syv procent - er Saudi-Arabien det land, hvor kvinderne er mest undertrykt. Saudierne opnåede den ikke særligt ærefulde førsteplads, da Talebanstyret faldt i Afghanistan under det amerikanske angreb sidste efterår. Talebanregimet forbød kvinder at gå i skole og arbejde. Partnere fraråder Forretningsfolk fra USA siger, at deres saudiarabiske partnere opfordrer dem til ikke at ansætte kvinder og gør det vanskeligt for ikke at sige umuligt at få visum til udenlandske kvinder. Erhvervsfolkene forsvarer sig også med, at jo mindre der tales om kønsdiskriminationen i Saudi-Arabien jo bedre. Kan opfattes som indblanding Pres udefra for at forbedre kvindernes rettigheder kunne give bagslag. Saudierne vil opfatte det som indblanding i deres interne affærer. Det kunne styrke den anti-amerikanske stemning i Saudi-Arabien, som allerede er voldsom på grund af USA's uforbeholdne støtte til Israel i den israelsk-palæstinensiske konflikt. Sydafrikas eksempel I USA siger kritikere af det amerikanske erhvervslivs opførsel i Saudi-Arabien, at man begår akkurat den samme fejl som i Sydafrika under apartheid. Dengang tog erhvervsfolkene heller ikke afstand fra diskrimination - i Sydafrikas tilfælde racediskrimination. Pres på erhvervslivet hjalp Apartheidmodstandere med Philadelphiapræsten Leon Sullivan i spidsen lagde voldsomt pres på det amerikanske erhvervsliv, og i 1980'erne gik forretningsfolkene med til at følge de såkaldte Sullivan-principper. Aktivisterne ønskede, at erhvervslivet skulle ignorere raceadskillelseslove, betale lige løn for lige arbejde, hyre sorte til uddannelsesprogrammer og forfremme sorte til ledende poster. Grape sammenlignet med appelsiner Amerikanske institutioner blev presset til at afhænde deres investeringer i sydafrikansk erhvervsliv, indtil Sydafrika blev endeligt frit med valget i 1994. Man kan ikke sammenligne Sydafrika med Saudi-Arabien, siger de amerikanske erhvervsledere. Det vil være som at sammenligne grapefrugter med appelsiner. De er begge citrusfrugter, men størrelsen og smagen er forskellig. Uorganiserede saudiske kvinder Sydafrika havde antiapartheid aktivister, mens de saudiarabiske kvinder hverken er militante eller organiserede. Med den indstilling vil amerikansk erhvervsliv blot være med til at forlænge undertrykkelsen af Saudi-Arabiens kvinder. Erhvervsliv, medsøstre og folk i al almindelighed i Vesten må bidrage til, at saudiarabiske kvinder også kan nyde frihedens frugter, siger kritikerne af erhvervslivets linje.