Den tyske ungdom har stort set »en positiv grundindstilling«, er flittig, ærgerrig, tolerant og kommer glimrende ud af det med forældrene. Kort sagt, de unge tyskere er alt andet end opsætsige, i modsætning til 68-generationen. Politik og ideologier optager dem ikke. Kun hver tredje gider gå hen at stemme ved valget næsten måned. Det fremgår af den nyeste undersøgelse af unge tyskeres adfærd og holdninger, 'Jugend 2002'. En sådan analyse foretages hver andet år, den første fandt sted i 1953. Oliekoncernen Shell betaler og får derfor æren af at lægge navn til dette mentale røntgenfotografi af en generation: 'Shell Rapporten'. Ligegyldighed er en trend Den politiske ligegyldighed er ikke blot en trend blandt de unge, den breder sig efterhånden i alle generationer, mener sociologen Klaus Hurrelmann fra universitetet i Bielefeld. Han har redigeret den svulmende rapport. Typisk for den nye generation er, at den først spørger: »Hvad kan jeg selv få ud af det?«, inden den eventuelt engagerer sig i noget fællesskab. Både kirkelige ungdomsgrupper, der traditionelt har spillet en betydelig rolle i det tyske samfund, samt fagforeninger og sportsklubber har i stigende grad svært ved at tiltrække unge. Truer demokratiet Klaus Hurrelmann advarer om, at denne udvikling på længere sigt vil kunne få demokratiets fundament til at smuldre. Kun 30 procent af den opvoksende generation interesserer sig for politik. For bare ti år siden var det 57 procent. Tommelfingerreglen er, at hvis forældrene er politisk engagerede, så bliver børnene det også. De politiske partier bliver mødt med største skepsis. Langt større respekt er der for politi og retsvæsen. Alarmerende for De Grønne For De Grønne må rapporten være alarmerende. I 1984 erklærede næsten hver fjerde unge tysker sig enig med partiet. I dag er det kun 9 procent, der føler sig på linje med det parti, der fik forældregenerationen op på barrikaderne med demonstrationer mod atomkraft, militær og rovdrift på klodens ressourcer. Analysen opdeler de unge tyskere (12-25 år) i fire store grupper. De selvbevidste handlingsmennesker rammer tidsånden fint, de er omstillingsparate, risikovillige og stiler mod en flot karriere. De kommer typisk fra den sociale mellemklasse. De pragmatiske idealister er også myreflittige og ambitiøse, men de har både lyst og kræfter til at interessere sig for andet og mere end sig selv. Deres forældre er typisk højtuddannede. De robuste materialister drømmer også om magt, indflydelse og luksus, men deres lyst til at yde svarer ikke til deres lyst til at nyde. I denne gruppe sporer man tit kim af fremmedhad. Endelig er der de tøvende upåfaldende . Over halvdelen af dem har kvaler med skolen, de er resignerede eller ligefrem sløve. De kommer fra socialt svage hjem. I denne slutgruppe finder man især mange østtyskere. Dybere kløft Rapporten understreger med stor bekymring, at kløften mellem de svageste og de stærkeste bliver dybere og dybere. Der bør derfor gøres en ekstraordinær indsats for at få løftet den nederste gruppe. 38 procent af de unge tyskere siger, at de er optaget af trosspørgsmål, mens 46 procent ikke tillægger det nogen betydning. Også her er der en østtysk afvigelse: Kun 14 procent i det tidligere DDR markerer interesse for religion. Omvendt finder 63 procent af unge indvandrere af anden og tredje generation, overvejende tyrkere, at religion betyder meget for dem. Rapporten har affødt mange kommentarer. Igen og igen konstateres det, at Tysklands ungdom ikke fortjener at blive kaldt »nå-generationen«. Den er jo stort set målbevidst og arbejdsom. De lange seje træk skræmmer De politiske partier har et alvorligt problem med denne generation. Nok er den parat til at engagere sig, men kun i her og nu-projekter. Det ser man netop i disse døgn, hvor titusinder af unge frivillige knokler med at stable sandsække mod flodbølgen. En håndgribelig form for samfundsfølelse midt i al egoismen. Det er det lange, seje træk i traditionelt partiarbejde, der skræmmer de unge væk. Hvis partierne vil gøre sig håb om at få del i deres energi, så skal der tænkes i radikalt nye baner, lyder formaningerne. En fodnote: De unge tyskere giver naturligvis høj prioritet til cool optræden, tøj af det rigtige brand og det nyeste nye inden for mobiltelefoner, i Tyskland kaldet handys.