Domstol undsiger terrorlove

Det er ifølge en amerikansk forbundsdomstol forfatningsstridigt, når USA's justitsministerium lader retshøringer mod internerede fra terrorangrebet 11. september foregå blandt lukkede døre. Regeringen ventes at kære kendelsen. En amerikansk forbundsdomstol har erklæret et af præsident George W. Bushs vigtigste våben i kampen mod terrorismen på hjemmefronten for forfatningsstridigt. Domstolen afviser, at regeringen har ret til at gennemføre retshøringer af internerede i forbindelse med terrorangrebet 11. september, uden at offentligheden får adgang. Tre dommere ved forbundsappeldomstolen i Cincinnati i staten Ohio har i et usædvanligt skarpt sprog taget afstand fra regeringens juridiske taktik, når det gælder 11. september. Dommerne skriver i kendelsen, at i et demokrati skal offentlighed og medier have mulighed for at følge den juridiske proces. Den ene af dommerne, Damon Keith, går endog så vidt, at han fastslår, at »demokratier dør bag lukkede døre«. 1.200 interneret Efter terrorangrebet internerede de amerikanske myndigheder omkring 1.200 personer - hovedsagelig mænd af arabisk og muslimsk afstamning. De fik ikke adgang til en advokat, og sagerne mod dem er foregået i største hemmelighed. Hidtil er det kun lykkedes regeringen at rejse anklage mod én mand, Zacarias Moussaoui. Han mistænkes for at være den 20. flykaprer og have deltaget i sammensværgelsen bag terroren. Sag anlagt af aviser Dommerkendelsen tager sit udgangspunkt i en sag mod libaneseren Rabih Haddad, som er bosat i Ann Arbor i Michigan. Sagen var anlagt af fire Michigan-aviser og det demokratiske medlem af Repræsentanternes Hus, John Conyers. Haddad står bag muslimske velgørenhedsorganisationer som Global Relief Foundation. USA's regering mistænker organisationen for at støtte terrorgrupper økonomisk, og dens konti er indefrosset. Haddad blev arresteret 14. december. Den 41-årige gejstlige blev sigtet for at have overtrådt sit turistvisum og ignoreret, at han skulle have fornyet visummet eller forladt USA. Haddad er som alle andre internerede bortset fra Moussaoui ikke formelt sigtet for terror. Justitsministeriet ventes at appellere afgørelsen til Højesteret i Washington.