Danmark klemt i EU-USA strid

Det danske formandskab i EU sidder fredag og lørdag med en skarp sten i skoen, når EU's udenrigsministre mødes uformelt i Helsingør for at drøfte unionens udvidelse. Det er striden med USA om at give amerikanerne immunitet fra Den Internationale Straffedomstol, ICC, der har skabt en krise i det transatlantiske forhold, som er generende og truer med at splitte medlemslandene. En konflikt med USA er det værste et dansk formandskab kan komme ud for, og noget den danske regering har frygtet hele tiden. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) kunne torsdag ikke give noget bud på en løsning: »Hvis vi skal have en løsning på de amerikanske bekymringer, må den findes, uden at det svækker domstolen. Jeg kan ikke i dag sige, hvordan den løsning ser ud«, sagde han. Særdomstole I mere end 50 år har FN's medlemslande diskuteret muligheden for at oprette en permanent international domstol, der kunne skabe et retssystem gældende for alle mod krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, hvor nationale domstole ikke ville eller kunne gribe ind. Katastroferne på Balkan og i Rwanda i 1990'erne førte til nedsættelse af to særdomstole, der skulle dømme de forbrydelser, der blev begået der. Sideløbende har et utal af kommissioner og arbejdsgrupper af juridiske eksperter endevendt problematikken og nåede efter påbud fra FN's Generalforsamling frem til, at der i 1998 kunne vedtages Rom-statutten om oprettelsen af ICC. De uskyldiges rettigheder »De uskyldige i fjerne krige og konflikter kan nu vide, at også de har rettigheder, og at de, der overtræder deres rettigheder, vil blive straffet«, sagde FN's generalsekretær Kofi Annan ved den lejlighed. Repræsentanter for FN's medlemslande stemte for vedtagelsen med 120 for, syv imod og 21, der afholdt sig fra at stemme. Inden da var der gået intense forhandlinger, hvor specielt USA fik indført afsnit, der begrænsede domstolens umiddelbare ret til at gribe ind. Til slut skrev også USA under. Ratificeret Siden da har 139 lande skrevet under, og indtil nu har 78 lande ratificeret den. Det betyder, at Straffedomstolen nu formelt er etableret, at den får hovedsæde i Haag, og at den begynder sit virke til næste sommer. Det var under præsident Bill Clintons embedsperiode, at USA »med store reservationer«, skrev under på statutten. Den nåede ikke at blive ratificeret af Kongressen. Da George W. Bush trådte til, trak han underskriften tilbage og meddelte, at USA ikke støttede ICC. Det skabte vild furore. En underskrift var ikke en underskrift mere, hvordan kan man nu indgå internationale aftaler i fremtiden, lød dommedagsbasunerne fra mange eksperter. Et skridt videre Præsident Bush gik et skridt videre. I sidste måned vedtog Kongressen en lov, der giver præsidenten fuldmagt til at indsætte væbnede styrker til at befri amerikanske statsborgere, der måtte blive udleveret til ICC, sigtet for krigsforbrydelser. Loven til »beskyttelse af amerikanske væbnede styrker« er i folkemunde blevet kaldt loven om tilladelse til at »invadere Haag«. Det amerikanske argument har hele tiden været, at supermagten, der har væbnede styrker stationeret i over 100 lande og deltager i fredsmissioner, er særlig udsat for at blive anklaget af politiske grunde. Det har juristerne forsøgt at afværge ved at sikre, at man først kan stilles for ICC, hvis de nationale domstole ikke retsforfølger individer, der måtte have begået en alvorlig krigsforbrydelse. I sommer fik USA immunitet for ét år fra domstolen. Ansøgerlandene Problemet for EU, hvor alle lande har underskrevet og ratificeret aftalen og lovet finansiel støtte fremover, kom, da USA henvendte sig til en lang række lande, også de ti ansøgerlande, og bad dem om at underskrive en tosidig aftale, hvor landene lovede ikke at udlevere hinandens statsborgere til ICC. Det har indtil videre Rumænien, Israel, Østtimor og Tadsjikistan gjort. EU bad ansøgerlandene om at afvente, indtil EU havde fundet frem til en fælles holdning. Nu bokser det danske formandskab med problemet. På den ene side kan man ikke undsige den støtte til ICC, alle går ind for. På den anden side vil især Danmark ikke lægge sig ud med USA. Pres fra tredje side Formandskabet presses også fra en tredje side: EU-kommissionen har lækket et juridisk responsum, der fastslår, at EU-landene ikke kan efterkomme de amerikanske krav uden at svigte deres forpligtelser over for ICC. Nu er denne sag klart en udenrigspolitisk afgørelse, der hører hjemme under ministerrådet, men alligevel. Endelig er der uenighed blandt medlemslandene. Storbritannien og Italien skal være indstillet på at imødekomme amerikanerne, mens Tyskland og ikke mindst Frankrig står i den anden lejr.