Fogh har ingen løfter med til topmøde

Statsministeren kom, så - og trak i land. Anders Fogh Rasmussen havde kun et enkelt konkret mål med i kufferten og mener heller ikke selv, at der kommer nok ud af topmøder. Hvis de internationale erhvervsledere i Hotel Hiltons Business Forum havde været fra udviklingslandene, ville de være brudt ud i spontane klapsalver. For det, den danske statsminister og EU-formand lover fra talerstolen, opfylder tilsyneladende de fattiges højeste ønske: »De rige lande bør åbne deres markeder for de varer, som mange fattige lande er gode til at producere, nemlig mad og tekstiler. EU er klar til yderligere skridt inden for frihandel. Vi vil reformere vores landbrugspolitik. Og vi vil afvikle konkurrenceforvridende subsidier«, siger Anders Fogh Rasmussen denne søndag formiddag, blot et par timer efter han er landet ved FN's topmøde om bæredygtig udvikling. Kan ikke præsentere tidsplan Ved pressekonferencen bagefter bliver den danske statsminister spurgt, præcist hvornår udviklingslandene kan regne med, at EU's landbrugsstøtte bliver afviklet. »Jeg kan ikke præsentere en klar tidsplan. Men de mere grundlæggende ændringer må i hvert fald vente til efter 2006, for EU's budget frem til da er allerede fastlagt«, forklarer Fogh Rasmussen, der også erkender, at EU ikke vil fjerne landbrugsstøtten, hvis ikke også USA gør det. »Og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi har forskellige syn på dette spørgsmål internt i EU«, tilføjer Anders Fogh Rasmussen. I Business Forum opfordrer den danske statsminister også de rige lande til at øge ulandsbistanden. Da han ved pressekonferencen bliver spurgt om, hvor meget ekstra bistand der skal gives, henviser han imidlertid til, hvad EU allerede lovede på Monterrey-konferencen i maj. »EU har besluttet at øge landenes gennemsnitlige bistandsprocent fra 0,33 til 0,39«, repeterer Anders Fogh Rasmussen - og formindsker dermed sin chance for klapsalver fra udviklingslandene. Den fattige del af verden har sat nye løfter om frihandel og øget bistand som hovedbetingelse for, at de vil bruge ressourcer på at forbedre miljø og menneskerettigheder. Rent vand Til gengæld vil den danske statsminister meget gerne tale om toiletter og kloakering. Da FN-landene for to år siden i de såkaldte Millenium-mål aftalte, at de ville halvere antallet af mennesker uden rent drikkevand inden år 2015, glemte man at nævne sanitet. Og statsministeren gentager flere gange - som miljøminister Hans Christian Schmidt har gjort i den forløbne uge - at mere end to millioner mennesker hvert år dør, fordi deres sanitetsforhold ikke er i orden. Fogh Rasmussen har et regnestykke med, der viser, at 200 milliarder dollar er nok til at give de fattige rent vand og bedre sanitet. »Så vi har ressourcerne til det. Og hvad glæde har man af rent vand, hvis man ikke har rene rør at føre det frem i«, spørger statsministeren, der også understreger, at topmødet er inde i en fase, hvor man må prioritere og erkende, at man ofte ikke når noget, hvis man vil nå det hele. Studehandel? Det får journalisterne til at spørge, om EU er ved at indgå en studehandel, hvor man får kravet om sanitet igennem til gengæld for at slække på andre mærkesager som konkrete mål om mere vedvarende energi. Det afviser statsministeren. »Men forhandlingerne om vedvarende energi er meget, meget besværlige«, siger Fogh Rasmussen og tilføjer, at mere end to millioner mennesker årligt dør, fordi deres sanitetsforhold ikke er i orden. Statsministeren understreger også, at topmødet ikke kun handler om miljø, men om bæredygtig udvikling generelt. Han mener, at økonomisk vækst er afgørende for udviklingslandene og for deres indsats på miljøområdet. Kritisk overfor topmøder Med rent vand og økonomisk vækst har Anders Fogh Rasmussen indirekte støttet to af den kontroversielle miljødirektør Bjørn Lomborgs store mærkesager. Statsministeren vil ikke sige, om han er enig med miljødirektøren - kun at »Lomborgs synspunkter er forfriskende«, - men den tredje lighed kommer frem ved et møde senere på dagen: »Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er meget kritisk over for denne type topmøder. Tusindvis af mennesker tager til Sydafrika for at snakke om papirer. Det er bare ord. Vi skal i stedet beskæftige os med konkrete ting«, siger Fogh, der til spørgsmålet om, hvad han så laver i Johannesburg, svarer: »Jeg har en forpligtelse til at blive her og forsøge at få det drejet i den rigtige retning«.