Lederen af FN's Fødevareprogram (WFP), James Morris, appellerede i dag om mere fødevarehjælp til millioner af sultende i Zimbabwe, hvis lidelser er forværret af hiv/aids-epidemien. Morris kom med sin appel efter et besøg på det største regeringshospital i byen Bindura 90 kilometer nordøst for hovedstaden Harare, hvor snesevis af fejl- og underernærede børn er i behandling. 13 millioner mennesker truet af sult »Hvis det arbejde, regeringen og vi gør, ikke lykkes, så vil børnene komme tilbage i løbet af få dage. Og vi taler om millioner af børn rundt om i landet«, sagde Morris. Morris er af FN's generalsekretær, Kofi Annan, udnævnt som FN's særlige udsending i forbindelse med den humanitære krise, der har ramt det sydlige Afrika, hvor henved 13 millioner mennesker trues af sult i Zimbabwe, Zambia, Malawi, Mozambique, Swaziland og Lesotho. Stor mangel på medicin »Selv hvis man ser bort fra hiv/aids-epidemien, er det, der sker i disse seks lande, efter mit bedste skøn den mest alvorlige humanitære krise i verden i dag«, sagde Morris, der tilføjede, at situationen kun vil blive værre jo længere væk, man kommer fra den seneste høst. Hospitalspersonale i Bindura fortalte, at der ud over mangel på mad også er en alvorlig mangel på medicin til at behandle sygdomme, der er relateret til hiv/aids, som, sundhedseksperter siger, koster 2500 mennesker livet i Zimbabwe hver eneste uge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























